onsdag den 27. juli 2011

Shoppe onsdag....


I dag blev pludselig store shoppedag...
Nu har jeg læst så meget om Specialkøbmanden på forskellige blogs, så tænkte det var på tide med et lille smut til Rødovre. Nu er jeg jo forholdsvis ny med det her bagning, så jeg beherskede mig - og fyldte kun kurven med følgende:
27. juli 2011

- 3 forskellige muffinsforme
- udstikkere med sommerfugle i 2 størrelser
- kløver udstikker
- rødt glimmer til at drysse over frosting
- en pose kokosflager
- pose med små mønstrede gaveposer, der kan fyldes med f.eks. sprøde cookies formet som enten sommerfugle eller kløvere.

En kollega og jeg blev fristede af kebab, og stoppede hos Kebabish på Vesterbrogade.










27. juli 2011


Det var en kæmpe portion, hvor det bedste på tallerkenen var de sprøde perfekt fritterede pommes - men det var bare ikke dem jeg havde lyst til! Det var nemlig kebabben! Men desværre smagte den ikke af særlig meget. Jeg undrede mig også lidt over dressingen, der var sprøjtet ud over. Humus'en var også lidt tam i smagen, så lidt skuffende besøg.

I eftermiddags endte jeg så pludselig på Stof og Stil's hjemmeside, hvor der forsvandt både garn og metervarer ned i kurven. Garnet skal bruges til en hæklet pude, og hvis den bliver pæn nok, bliver den en del af en gave, hvor vedkommende netop har ønsket sig hæklede puder.

Stoffet skal bruges til nogle kreative idéer, jeg render rundt med oppe i hovedet... når jeg engang får tid til at gøre noget ved det :)

Alt det lækre stof satte tankerne i gang, så endte med at cykle stor omvej hjem fra arbejde, og købte en symaskine!
Butikken havde et godt tilbud, hvor man indenfor 6 måneder kan returnere den og opgradere til en dyrere, hvis man nu finder ud af, at man bliver totalt pjattet med at sy, og så kun betale differencen. Så god deal :)









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte