Viser opslag med etiketten Pizza/Pasta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pizza/Pasta. Vis alle opslag

tirsdag den 12. august 2014

Restaurant Bella Italia...


Sidste sommer fik jeg en besked på Facebook fra en gammel veninde fra folkeskolen. Hun bor i Spanien på 17. år, men er jævnligt i DK og besøge familien. Hun spurgte, om vi (vi var fire piger, der holdt sammen i folkeskolen) havde lyst til at mødes.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt skeptisk - vi havde alle lidt sporadisk kontakt lige efter folkeskolen, men så ebbede det ud - og det havde jeg det egentligt fint med.

Jeg lod mig overtale, og vi havde den hyggeligste aften! Og siden har vi alle fire mødtes, når hun har været i DK, og det har bare været super hyggeligt hver eneste gang.

Sidste måned mødtes vi så igen, og spiste en super lækker middag på én af mine yndlings restauranter i Sønderborg; Bella Italia. Her er maden super lækker, omgivelserne hyggelige og personalet hurtige og imødekommende. 

Vi startede med et glas cava, og så kom der lækkert lunt brød på bordet sammen med en krydret olivenolie.



Måske er det fordi, jeg så sjældent spiser hvidt brød efterhånden, men det smagte bare super lækkert. Luftigt og alligevel lidt sejt.

Jeg fik pludselig lyst til bøffelmælks mozzarella, så jeg bestilte insalata Caprese til 96,- kr. til forret. 



Helt enkelt, men fyldt med smag og lukkede jeg øjnene, kunne jeg snildt have befundet mig "hjemme" i Rom igen.

Det var midt i hedebølgen, så jeg havde ikke lyst til hverken kød eller en tung pastaret, så jeg valgte pizza for havde hørt så meget godt om deres pizzaer.



Pizza Pacha til 130,- kr. skuffede ikke! Bunden var tynd og sprød, tilpas med tomatsauce og ost, parmaskinken mør og lækker og smagte fantastisk sammen med den sprøde rucola & parmesan.

Desserten sprang vi over, og fortsatte i stedet over til cafeerne på det modsatte torv. Havde glædet mig til en stor kølende smoothie på Brøggeriet, men fik besked om, at de desværre lige havde slukket blenderen... Klokken var 21.20 og de lukkede først ved 23 tiden.

Det er 3. gang jeg bestiller en af deres blendede drinks, og får samme besked. Der står ikke noget i menukortet om, de kun produceres i et bestemt tidsrum - og jeg kan ærlig talt ikke se, hvor udfordringen i at sætte stikket i igen ligger??? Da jeg spurgte, trak tjeneren på skuldrene og det var så ligesom det.

Generelt var betjeningen sløv og ikke specielt serviceminded, lidt ligesom sidste gang vi var der, så vi blev enige om, at det var sidste gang, vi sluttede en god aften af der.

Hvad med jer? Hvor mange gange kommer i steder, hvor I egentlig ikke er helt tilfredse? Hvilke kriterier dømmer i ud fra; kvalitet kontra pris? Serviceniveau? Atmosfære/smiley? Eller?







fredag den 3. maj 2013

Fuldkorns spaghetti m/masser af squash...


Jeg elsker squash og pasta, især fuldkorns spaghetti - og forleden blev det til denne frokostret, da jeg havde gæster.




Jeg brugte:

Fuldkorns spaghetti
Squash
Citronsaft + skal
Hvidløg
Løg
Frisk timian
Ekstra jomfru olivenolie
Kogt kyllingbryst
Parmesan
Et par spsk. fløde

Flæk squash på langs, fjern kernerne og skær dem i passende stykker. Svits dem på panden i lidt olivenolie sammen med finthakket hvidløg, frisk timian og løg. 
Det kogte kylling skæres i tern og vendes i.
Smag til med salt, peber, citronsaft og -skal.
Saml retten med et par spsk. fløde.
Vend den kogte spaghetti i, drys med revet parmesan og server :)

Hvad er din yndlingret med squash?





mandag den 28. maj 2012

Food while I've been gone...


Selv om jeg ikke har fået blogget, har jeg taget billeder.

Breakfast:

Dejlig Nespresso - den bedste start på dagen :)

Maj 2012



Honning melon, friske jordbær & lidt ahorn sirup, totalt sommer...

Maj 2012



Grove ciabattaboller med finthakket oliven & soltørret tomat:

Maj 2012


Ciabattaboller:
25 g gær
3 - 3.5 dl lunkent vand
1 spsk salt
1-2 spsk ekstra jomfru-olivenolie
150 g hvedemel
250 g durummel
100 g grahamsmel


Smuldr gæren i en skål og tilsæt det lunkne vand. Rør til gæren er opløst
Tilsæt salt, olie og derefter melet lidt af gangen.
Ælt dejen godt igennem og lad den hæve tildækket i 30 min.

Sæt dine ciabattaboller på en meldrysset bageplade, – eller bagesten.
Lad brødene hæve tildækket i 60 min.

Pensel bollerne med vand og drys lidt mel over brødene.
Bages ca. 20-25 min ved 200 grader.




Brunch: friskbagt ciabatta m/scrambled eggs, dadel tomater, frugtsalat & Nespresso i kruset:

Maj 2012



Mini cupcakes m/hakkede mandler & banan i ovnen:

Maj 2012



Og her pyntet med nutella frosting & choko drys - efter inspiration fra søde CookieCrumble:

Maj 2012


Lunch:

Skøn krebsesalat m/ny dampede hvide asparges og avokado - efter inspiration fra Piskeriset. Jeg glemte at tage billede efter forretten var pyntet med dild og citronbåd:

Maj 2012



Sprøde forårsruller m/passions chili dip. Købte færdig dej i en lille kineserbutik, men lavede fyldet selv, så synes godt jeg kan kalde dem for hjemmelavede haha:

Maj 2012



Hjemmelavet pizza m/pepperoni, grøn peber og frisk mozzarella:

Maj 2012



Dinner:


Ravioli m/frisk hvide asparges, cherry tomater & salvie:

Maj 2012



Grillet kalvekotelet m/salat af dampet blomkål, cherrytomater, majs & krydderurter vendt i sennepsvinegrette:

Maj 2012



Grillet svinemørbrad m/salsa af mango, cherrytomat, friske forårsløg & chili:

Maj 2012



Dampet rødbeder m/ramsløgs kryddersmør, kapers & hakket kogt æg:

Maj 2012


Synes den fortjener et close up!
Jeg elsker bare rødbeder...

Maj 2012


Hvad er jeres sommerfavoritter? :)


tirsdag den 15. maj 2012

Tuesday dinner...


I dag var jeg tidligt hjemme fra arbejde, dejligt :) Jeg nåede endda forbi cykelsmeden, og alligevel var jeg hjemme kl. 17.00 :)

Aftensmaden i dag blev en pastaret, da jeg havde brune- og hvide champignons i køleskabet og de lækre San Marzano tomater lå og fristede i skålen på bordet.

15. maj 2012

Jeg serverede svampene og tomaterne med økologisk fuldkorns spaghetti, revet parmesan og dryssede med friskhakket persille, dejligt hurtig og nem aftensmad :)


søndag den 13. maj 2012

Sønderjysk tøsehygge...


I fredags fik jeg skønt besøg af min Søs og hendes veninde.
De ankom til sen middag.

Jeg havde lavet et fad med små appetizers, som blev serveret med et glas bobler:

Stenbiderrogn på ristet surdejsbrød med Irmas's Jersey fraiche, lidt hakket løg og dild:

11. maj 2012


Efterfulgt af fuldkorns spaghetti m/blåmuslinger, tigerrejer og røget kammusling:

11. maj 2012


Stenbiderrogn, blåmuslinger, rejer og røget kammusling er købt hos min lokale fiskehandler, Amager Fiskehus. Tjek deres hjemmeside ud her til inspiration her - der er også opskrifter .



Lørdagens morgenmad var ristet ciabatta med scrambled egg & sprød bacon, græsk yoghurt m/ahorn sirup & blåbær og lidt vandmelon:

12. maj 2012



Om aftenen spiste vi middag på Prags.
Vi valgte fra restaurantkortet, og endte med en klassisk oksefilet m/hjemmelavede håndskårne pommes og bearnaise. Forårsløgene var dampet helt perfekt, og var super sprøde. På det lille grillspid var der en cherrytomat, lidt aubergine & squash:

12. maj 2012



Søndagens morgenmad var ristet rugbrød m/spejlæg, sprød bacon, hjemmebagt crossiant & melon:

13. maj 2012

Det var super hyggeligt besøg, selv om tiden gik alt for hurtigt. Vi fik shoppet, hygget og grint til den store guldmedalje. Det blev også til en lille smuttur til Dragør, hvor vi fik en is og gik lidt rundt i de små brostensbelagte stræder og kiggede på huse. Der er bare altid så hyggeligt i Dragør!

Vi nåede også forbi Lagkagehuset, hvor vi blandt andet kom hjem med den fantastiske Christianhavner tærte. Desværre nåede jeg ikke at tage et billede af den super lækre saftige, let seje nøddebund m/jordbærmousse og masser af friske jordbær ovenpå. Har I ikke smagt den, kan den kun anbefales - den må siges at være betalt, for den koster 95,- kr. men den er pengene værd!


Tigerdyret synes åbenbart, det er hårdt at have weekendgæster, for hun har boblet på sofaen hele eftermiddagen :)

13. maj 2012


Tak for en dejlig weekend med masser af hygge :)


fredag den 4. maj 2012

Thursday pizza...


En lang dag på kontoret er som oftest lig med hurtig aftensmad. Så det blev hjemmelavet pizza på færdigkøbt bund.

Pizza m/krydret oksekød, pepperoni, grøn peber, brune svampe, oliven, frisk basilikum, parmesan og frisk mozzarella.

3. maj 2012 
3. maj 2012

Uhmm....

onsdag den 25. april 2012

En lille smule forår...

Jeg har altid elsket ny udsprungne bøgegrene :)
For mig er det = forår, så derfor blev jeg nød til at tage disse billeder af bøgehækken, som jeg parkere min cykel ved siden af hver dag på arbejde.

23. april 2012

23. april 2012


Aftensmaden i dag blev fuldkorns spaghetti m/chorizio, cherry tomater, aubergine, peberfrugt, løg og masser af frisk ramsløg og basilikum:

25. april 2012

25. april 2012

Og da lysten til at bage meldte sig, endte jeg med at bage disse grove gulerodsboller:

25. april 2012

25. april 2012

De smager helt forrygende med et tyndt lag koldt smør, og så en god klat hjemmelavet æblemos, uhmmm....

Jeg fulgte denne opskrift:

Gitte's grove gulerodsboller - ca. 24 stk.

250 g. økologisk grahamsmel
150 g. grovvalset havregryn
450 g. hvedemel
1 spsk. salt
3 tsk. sukker
40 g. gær
4 dl. lunken vand
2 dl. skummetmælk
4 dl. græsk yoghurt
3 spsk. rapsolie

2 store gulerødder, groft revet
75 g. græskarkerner
50 g. hørfrø

Æg til pensling
Blandet kerner til drys

Gæren røres ud i det lunkne vand, tilsæt salt & sukker.
Derefter tilsættes resten af ingredienserne og det hele køres til en glat dej i food processoren.

Stilles til hævning i en skål, smurt med lidt olie og klæde over.

Dejen æltes godt igennem, og formes til boller, der pensles med æg og drysses med lidt blandet kerner.
Bages i forvarmet ovn ved 185 g. varmluftsovn i ca. 12-15 min.


søndag den 26. februar 2012

Saturday...

Jeg elsker bare weekenderne, hvor der er god tid til at forberede en lækker morgenmad/brunch, og god tid til at sidde og nyde den i fred og ro.

Lørdagens brunch bestod af:

  • Nespresso latte
  • Friskpresset juice af grape & en træt appelsin
  • Græsk yoghurt m/frugtsalat af friske jordbær, ½ blomme & druer vendt i 1 spsk. ahorn sirup
  • Tortilla på Levebrød multikerne rugbrød m/røget filet

26. februar 2012


Stop spild af mad, er jo altid godt, så i stedet for at smide de modne bananer jeg havde ud, bagte jeg banan muffins. Der var en rest fyldte chokolader fra weekendens besøg, og jeg ved, jeg ikke får spist det, så det hakkede jeg og kom i sammen med en håndfuld hasselnødder.

25. februar 2012

Banan muffins - 24 stk.

  • 3 modne bananer
  • 2 æg
  • 200 g. sukker - brugte 150 g. brun farin og 50 g. gylden rørsukker
  • 300 g. hvedemel
  • 50 g. solsikkeolie
  • ½ stang bourbon vanille
  • ½ tsk. salt
  • 75-100 g. fyldte chokolader, groft hakket
  • 50 g. hasselnødder, groft hakket
  • 1 tsk. bagepulver

Æg og sukker piskes godt i foodprocessoren, tilsæt de modne bananer og kør dem til en lind masse. Jo mere moden bananerne er, jo mere smag. Bland bagepulver i melet sammen med salt og kør det med olien. Til sidst vendes den grofthakkede chokolade & nødderne i dejen. Fordeles i muffins formene, og bager ca. 15-20 min. i forvarmet ovn ved 200 grader.


Havde det ikke været fordi, jeg havde overmodne bananer, så havde jeg bagt en mindre portion. Men jeg gik bare ned til Else med nogle stykker, og resten kommer i fryseren. Har tænkt mig at lune dem tirsdag, hvor jeg får middagsgæster :)


Aftensmaden blev fuldkorns spaghetti & meat balls.
Det er bare en klassiker jeg ALDRIG bliver træt af :)


26. februar 2012


Meat balls:

500 g. hakket oksekød, 2-7% fedt
1 løg
125 g. frisk mozzarella i små tern
100 g. revet selleri
Frisk basilikum, finthakket
Salt & peber

Farsen formes til små boller, og enten steges eller bages i ovnen.
Gem overskydende kødsaft.

Tomatsaucen:

2 dåser cherrytomater på dåse
Lidt finthakket hvidløg
Friske krydderurter, jeg brugte: basilikum, timian & rosmarin
1 glas rødvin

Lad saucen koge ind, og tilsæt kødbollerne sammen med overskydende kødsovs.
Jeg stegte mine på panden i går, og kogte derefter panden af og kom det i tomatsaucen.

Riv lidt frisk parmesan over og pynt med basilikum lige inden servering.


Blev serveret med en lille salat:

26. februar 2012


Hjertesalat
Snackpeber
Grøn peber
Skalotteløg
Cherrytomater
Citronsaft, salt & hvidløgspeber

lørdag den 11. februar 2012

Ugen der gik - i billeder...

Flashback til ugen der fløj afsted :)

(Klik på collagerne for større billede)

Søndag:

5. februar 2012


Mandag:

6. februar 2012


Tirsdag:

7. februar


Onsdag:

8. februar 2012


Torsdag:

9. februar 2012


Fredag:

10. februar 2012

lørdag den 4. februar 2012

My first homemade ravioli...

Jeg har længe gerne ville prøve, at lave mine egne homemade ravioli, og sidste weekend fik jeg så endelige taget mig sammen.

Resultatet blev helt perfekt, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver dem. De var hele arbejdet værd! Opskrift sidst i indlægget.

(Klik på collagen for større billede)

Januar 2012

Januar 2012

Fyld:
250 g. ricotta
2 spsk. finthakket trøffel
Samlet med en lille slat trøffelolie

De tre ingredienser røres sammen og stilles på køl mens pastadejen laves.

Pastadej:
500 g. Italiensk økologisk hvedemel tipo 00
3 friske æg
2 spsk. ekstra jomfru olivenolie
1 knivspids salt

Økologisk durum hvedemel til at rulle ud
1 pisket æg til at samle raviolierne

De fire ingredienser køres til en glat og smidig dej i foodprocessoren. Pakkes i film, og hviler på køl i en times tid.

Dejen køres på pastamaskinen til passende tykkelse. Jeg synes hak 4 er passende, men det er en smagssag, og kan variere fra maskine til maskine. Fyldet lægges på i små toppe med ca. 5 cm. mellemrum. Pensel med pisket æg imellem, og fold derefter forsigtig en dejplade over. Tryk pladerne let sammen - det er vigtigt, der ikke dannes luftbobler, da raviolierne ellers vil løsne sig under kogningen. Stik raviolierne ud med ravioli jern, brug den form der følger med maskinen eller hvad du nu kan finde på.

Koges i letsaltet vand til de er al dente.

Jeg serverede mine med 2 slags svampe, bagte cherry tomater, brunet smør og sprød salvieblade.


onsdag den 25. januar 2012

Yummilicious lunch...


På arbejde er vi igang med at lave en bog, der skal udgives i forbindelse med vores 5 års fødselsdag. Så i dag gik formiddagen med foto session med vores CEO samt koordinering med journalisten, der skal hjælpe med lave den.

Var hjemme omkring frokost, og gik igang med frokosten. APV mødet blev som sædvanligt holdt hos mig, og da jeg var lidt træt af smørrebrød, havde jeg selv tilbudt at lave mad.

Først fik vi de sædvanlige ricotta/trøffel fyldte ravioli m/brunet salvie smør:

25. januar 2012


Hovedretten var blandet salat m/rødløg snittet på mandolinjernet, artiskok i kvarte og ovnbagte tomater og så stegte jeg en dejlig mør kalveculotte:

25. januar 2012

Og så var vi top produktive, så vi nåede at blive færdige til håndboldkampen mellem Polen og Tyskland, og hvilken kamp!

En af mine kollegaer havde bagt cookies, og da hun vidste, vi skulle have møde, havde hun pakket en lille pose til os, så vi ikke gik glip af dem. Hvor betænksomt var det lige? :)
Hendes cookies smager fantastisk, og selv om jeg har fået opskriften bliver mine aldrig som hendes...

Desværre nåede jeg ikke at tage billede af dem. De kom på bordet sammen med gulerødder og selleri i  stave, og alle dele forsvandt hurtigt :)

Dejlig aften til jer :)


tirsdag den 24. januar 2012

En klassiker igen igen...


Nemt, sundt & lækkert.

Økologisk fuldkorns spaghetti m/kødsovs & revet ost.
Ekstra grønt er tilsat i form at selleritern & cherrytomater 
og så pyntet med lidt brøndkarse, da jeg var løbet tør for frisk basilikum.

24. januar 2012

fredag den 20. januar 2012

Mix collager fra januar 2012

Her kommer lidt collager af billeder taget her i januar, men som jeg ikke har fået lavet indlæg om. Klik på collagen for større billede.

Ps. æblemost af Pigonæbler fra Æblemosteriet kan stærkt anbefales.
Bollen er en hjemmebagt grovbolle med revet æble og moset banan i dejen.

Januar 2012


Rugbrødsbollen her fra Lagkagehuset er to die for...

Januar 2012


En kollega gav lækre flødeboller fra Spangsberg i anledningen af hans fødselsdag. Jeg måtte smage den med frysetørret jordbord & jordbærmousse, og den smagte skønt:

Januar 2012


Tidligere var jeg b-menneske, så jeg havde faktisk boet her i nogle år, før jeg opdagede hvor smuk en solopgang jeg har udsigt til.
Elsker at sidde i vindueskarmen med en kop Nespresso, og nyde solen stå op til en ny dag:

Januar 2012


Elsker Alibert Gran Ravioli m/trøffel.

Januar 2012


Lidt blandet:

Januar 2012


Og lidt mere blandet:

Januar 2012


Dagens sunde frokost:

Januar 2012


Til slut en lille collage af Tigerdyret, som nok er byens mest fotograferede kat...

Januar 2012