lørdag den 4. februar 2012

My first homemade ravioli...

Jeg har længe gerne ville prøve, at lave mine egne homemade ravioli, og sidste weekend fik jeg så endelige taget mig sammen.

Resultatet blev helt perfekt, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver dem. De var hele arbejdet værd! Opskrift sidst i indlægget.

(Klik på collagen for større billede)

Januar 2012

Januar 2012

Fyld:
250 g. ricotta
2 spsk. finthakket trøffel
Samlet med en lille slat trøffelolie

De tre ingredienser røres sammen og stilles på køl mens pastadejen laves.

Pastadej:
500 g. Italiensk økologisk hvedemel tipo 00
3 friske æg
2 spsk. ekstra jomfru olivenolie
1 knivspids salt

Økologisk durum hvedemel til at rulle ud
1 pisket æg til at samle raviolierne

De fire ingredienser køres til en glat og smidig dej i foodprocessoren. Pakkes i film, og hviler på køl i en times tid.

Dejen køres på pastamaskinen til passende tykkelse. Jeg synes hak 4 er passende, men det er en smagssag, og kan variere fra maskine til maskine. Fyldet lægges på i små toppe med ca. 5 cm. mellemrum. Pensel med pisket æg imellem, og fold derefter forsigtig en dejplade over. Tryk pladerne let sammen - det er vigtigt, der ikke dannes luftbobler, da raviolierne ellers vil løsne sig under kogningen. Stik raviolierne ud med ravioli jern, brug den form der følger med maskinen eller hvad du nu kan finde på.

Koges i letsaltet vand til de er al dente.

Jeg serverede mine med 2 slags svampe, bagte cherry tomater, brunet smør og sprød salvieblade.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte