søndag den 19. februar 2012

Copenhagen Dining Week - vol. 3


Jeg har skrevet flere indlæg om søde Else Pelse, og vores hyggelige naboskab, som jeg sætter stor pris på :)

Else kan man regne med, uanset om jeg ringer på hendes dør kl. 5 om morgenen, fordi jeg havde glemt min nøgle, eller har brug for en pålidelig kattepasser. Jeg kan også regne med hende, når vaskemaskinen pludselig strejker, eller jeg midt i en opskrift finder ud af jeg ikke har nok mel hjemme osv. osv. osv.

Så jeg havde inviteret Else med på Il Senso i forbindelse med Copenhagen Dining Week.

Som nævnt tidligere, fik jeg først booket nogle dage efter billetterne til CDW blev frigivet, så udvalget var ikke så stort længere. Il Senso blev valgt ud fra deres menu, for jeg elsker lam!

Il Senso er først og fremmest en Italiensk vinbar med et stort udvalg i vine, og derfor et begrænset menukort. Der er få men lækre klassiske retter at vælge imellem, og kvaliteten matcher priserne fint.  Stedet har en super hyggelig atmosfære og er dejlig uformel.

(Klik på collagerne for større billede)

17. februar 2012

17. februar 2012

Forretten var Anti pasti misto

Prosciottu di Parma, en lille skål med strimler af marineret peberfrugt i bunden, en grillet artiskok og balsamico marineret løg, grana med lidt glaceret valnødder, crostini og en super lækker grov pesto. Der blev serveret ekstra brød on the side. Brødet smagte svagt af krydderi, tror det var oregano.

17. februar 2012


Hovedretten var Stinco di Agnello

Lammeskank braiseret i rødvin og balsamico. Serveret med balsamicokogte kartofler & salat af rødbeder.

17. februar 2012

Lammet var mørt som smør, og smagte fantastisk!

17. februar 2012


Desserten var en klassisk vanilje panna cotta

17. februar 2012

Vi var der til frokost i fredags, så vi havde ikke lyst til den helt store vin menu. Jeg fik et glas prosecco "Treviso", Bortolomio og Else et glas vin.

Betjeningen var meget ung, og vi blev overladt til os selv, efter drikkevarerne var kommet på bordet. Men det gjorde faktisk ikke noget, da vi så kunne sludre i fred og ro.

Maden var rigtig lækker, og klart et sted, jeg godt kunne finde på at komme igen, hvis jeg fik trang til et godt glas vin og lidt anti pasti.

Imens vi var der kom garderne forbi udenfor, og det gjorde bare den samlede oplevelse endnu hyggeligere :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte