I sidste uge var jeg på lederseminar på Hotel Frederiksdal, der ligger i smuk natur lige ned til søen. Det var det første seminar ud af en række, der finder sted i løbet af 2012.
Der var så smukt, men desværre nåede jeg ikke at tage billeder før hen på eftermiddagen, og der var hestene der græssede på markeden overfor åen taget ind igen. Det var ellers ren idyl at kigge ud på.
(Klik på collagen for større billede)
1. februar 2012 |
Da vi kom, var der hjemmebagte lune morgenboller med 2 slags hjemmelavet marmelader, ost, kaffe & te.
Frokosten var en super lækker buffet, og jeg har efterfølgende læst at flere benytter stedet alene pga. deres lækre køkken.
Jeg fik ikke taget billeder af buffetten, dels fordi der var mange andre gæster, og dels fordi bloggen her er mit lille personlige fristed, som kun meget få fra arbejde kender til. Så da jeg gerne ville undgå en masse spørgsmål er der derfor kun det ene billede af min tallerken.
Men tilbage til maden!
Der var 2 slags sild, rødspætte i sprød øldej, røget laks på jordskok mos m/rosenkål, roastbeef m/hjemmmelavet remoulade & ristet løg, rejer m/mayo i små glas, kalveculotte m/sprød salat, unghanebryst m/rodfrugter, udvalg af forskelligt brød & smør, og et stort ostebord.
Jeg smagte ikke det hele, men alt var præsenteret meget lækkert og indbydende. Jeg læste, at køkkenet gjorde meget ud af at benytte årstidens råvarer samt lokale producenter, og det er da en super sympatisk tankegang :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte