søndag den 11. september 2011

Another trip to food heaven....


Med hovedet fyldt med masser af inspiration fra en masse spændende blogge from all over the world har jeg besluttet, at jeg vil gøre en seriøs indsats for at bruge mine kogebøger oftere. Er træt af at køre i de samme retter, og trænger til at forny mig :)

Glemte at spise morgenmad i dag, så besluttede at afprøve en ny pastaret til frokost. Opskriften "Tagliatelle med laks i citronsauce" er fra kogebogen "En verden af pasta" - og den smager fuldstændig fantastisk!

Jeg var sulten, så jeg havde ikke tid til at lave min egen pasta. Da jeg ikke havde tagliatelle hjemme, blev den erstattet med Barillas penne rigate. Jeg ændrede også lidt i saucen, for ligesom at sætte mit eget præg på retten. 

Du kan se det færdige resultat her: 
11 .september 2011

Penne m/laks i citronsauce a la Gitte:

2 ferske laksefiletter i skiver, ca. ½ cm. tykke
Strimler af skrællen af 1 stk. øko citron - jeg brugte et julienne jern
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie

Citronsauce:
1 lille løg
1 tsk. ekstra jomfru olivenolie
1 dl. piskefløde
Lidt pastavand
Salt & citronpeber

1 øko citron
Bredbladet persille & purløg

Pasta - jeg brugte penne rigate

Lakseskiverne marineres i saften fra 1 citron samt, ekstra jomfru olivenolie samt strimler af citronskrællen.

Imens koges pastaen i rigeligt vand.

Det lille løg hakkes fint, og vendes i 1 tsk. ekstra jomfru olivenolie. De skal endelig ikke tage farve, bare lige blive klare. Tilsæt fløden, salt og citronpeber og spæd op med lidt pastavand. Tilsæt den marinerede laks inklusiv marinaden.

Halver den sidste citron, og kom den på en meget varm pande uden fedtstof, så den karamellisere, og den skønneste citronduft breder sig.

Hæld vandet fra pastaen når den er al dente, og tilsæt pastaen i citronsaucen. Vend forsigtigt så laksestykkerne ikke går i stykker.
Drys med finthakket persille & purløg. Pynt med en halv karamelliseret citron, som presses ud over retten lige inden den spises.

Foruden at smage fuldstændig forrygende, så er retten super hurtig og nem at tilberede, ca. 20-30 min. fra du starter til du er klar til at spise!

Hvis du som jeg foretrækker et grønt supplement, så passer ovnbagt broccoli fint hertil. Det startede jeg faktisk med at lave, da de skal have ca. 15-20 min. i ovnen.
Enjoy :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte