Viser opslag med etiketten Tigerdyret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tigerdyret. Vis alle opslag

lørdag den 21. april 2012

Tigerdyret...


Når man er 9 måneder, er man så en stor killing eller en lille kat? Anyway, så er det i hvert fald ikke selvtillid hun mangler...


Her gaber hun demonstrativt, efter jeg har bedt hende hoppe ned fra bordet:

April 2012


Her siger hendes udtryk bare alt!
Hoppe ned fra bordet? As if... ;)

April 2012


Kom ikke og sig, det er kedeligt at have kat... ;)

mandag den 9. april 2012

Turning 40....


Onsdag den 4. april!
Dagen hvor jeg trådte ind i de voksnes rækker, sådan for alvor.
Sjovt nok var det slet ikke så slemt, som frygtet - heldigvis!

Måske fordi jeg var i dejligt selskab med min Sis, eller også havde jeg bare nået at vænne mig til tanken, hvem ved?

Anyway, så vågnede jeg tidligt på dagen.
Et hurtigt blik i spejlet viste ingen synderlige ældningstegn natten over, heller ikke med kontaktlinser i ;)

Så mens Møffe stadig lå og sov, nød jeg en stille kop morgenkaffe mens jeg læste fødselsdagskort og pakkede de gaver op, der var kommet med posten i dagene forinden i selskab med det lille Tigerdyr. Hun var lige så begejtret for at pakke ud som jeg, for hun fik gavebåndet at lege med :)

Jeg er stor tilhænger af emails og sms men, hvor er det også bare dejligt at modtage håndskrevne breve og kort!

Møffe stod op, dækkede morgenbord med fødselsdagspynt og bagte pandekager. Jeg elsker Møffe's pandekager! Det er verdens bedste, og jeg kan ikke selv bage nogen, der tilnærmelsesværdigt minder om hendes. Hun laver dem nemlig på slump...


4. april 2012


Nu tænker du måske "er det ikke is?"
Og dertil kan jeg svare: Jo, det er is - Heibergs vanilleis sammen med lidt stikkesbær kompot.
Det er nemlig helt legalt at spise is til morgenmad, når man fylder 40 ;)

4. april 2012

Jeg fik det fineste kort, som yndlings-nevøen og Møffe havde lavet i fællesskab (blev helt rørt), fine små betænksomme hyggegaver fra yndlings-hunden, Nummie og pengegave fra familien.

Så stod dagen ellers på hygge-shopping, og frokosten blev indtaget på Il Peccato. De servere lækker italiensk mad fra Napoli området, og der er stolte italienske kokke i det åbne køkken.

Til forret valgte vi at dele et bruchetta al formaggio og en tallerken Antipasti misto del giorno.

Som det fremgår på billedet var brucettaen et stort stykke grillet brød, fyldt med lækre modne tomater og et tykt lag ost. Er man ikke til smeltet ost, så vil det nok ikke være et hit - men det er vi ;)

4. april 2012

Dagens antipasti bestod af: citron marineret røget laks med kapers, bøffeltomat m/mozzarella, bruchetta stick m/tomat & parmesan, vitello tonnato og grillet aubergine, squash & rød peber.


Portionen er mere end rigelig til 2 - og alt smagte skønt!

4. april 2012

Vi valgte begge linguini alle vongole in bianci efterfølgende:


4. april 2012


Linguini med hjertemuslinger er én af mine absolut favoritter når jeg er i Italien, og denne her smagte også rigtig godt. MEN det ødelægger altså lidt af oplevelsen når der er små stykker knust muslingeskal i retten samt sand... også selv om smagen absolut intet fejlede!


Jeg kan altid finde en gyldig grund til at drikke lidt bobler, og havde besluttet at dagens skulle stå i boblernes tegn ;)


4. april 2012


Efter frokosten gik vi en tur igennem Strøget, og nød det gode vejr mens vi osede igennem.


Nu skal man jo ikke undervurdere, hvor hårdt det er at shoppe en hel dag! Derfor var energien ikke lige til at stå i køkkenet om aftenen, så vi gik ud igen. Prøvede at bestille bord på Brdr. Price, men alt var desværre optaget :(


I stedet valgte vi at spise sen dinner på Tony's i Havnegade.
Booker man bord efter kl. 20.00, er der ikke begrænset seating, og vi startede først kl. 21.00.


Skal jeg være helt ærlig, så kunne øjnene have mere end maven...
Men nu det var the big 40, så valgte vi disse 4 skønne retter:


Granchio
Plukket taskekrabbe - mayo - radiser - krydderurter


Der lå masser af plukket taskekrabbe under de sprøde salater og de friske krydderurter.




4. april 2012


Asparagi verdi
Grønne asparges - æg - brøndkarse - hvidløg

Asparges er altid et hit, og serveres de som her sammen med en perfekt stegt kammusling, bliver de kun endnu bedre.

4. april 2012

Agnello
Lammekroner - persillerod - persillepesto - sovs


Jeg elsker lam! Her serveret perfekt rosa og i den dejligste sauce.


4. april 2012


Panna cotta
rabarber - fløde - karamel - vanille



Jeg må ærligt indrømme, at jeg spiste én skefuld af desserten.
Kombinationen af den søde panna cotta og rabarber var lækker, men jeg var simpelthen for mæt.


4. april 2012


Dette festmåltid blev nydt sammen med lidt flere bobler, og en skøn italiensk vand med brus.


4. april 2012


At spise ude to gange på én dag er usædvanligt, men på en særlig dag som denne er det jo netop, at man skal huske:


Live Life Less Ordinary....


- og det må jeg sige, vi efterlevede fuldt ud, og jeg trådte hermed ind i de voksnes rækker med manér! ;)

mandag den 2. april 2012

Familie-fødselsdag...

På onsdag træder jeg ind i de voksnes rækker...
Påstås der i hvert fald! 

40 år skal jo fejres, så familien fra Sønderjylland var inviteret til kaffe og efterfølgende middag i lørdags.

Vi startede med kardemommeboller, lagkage og chokolade.
Desværre glemte jeg at tage billeder af boller og chokolader, men huskede dog af lagkagen:

31. marts 2012

Lagkagen bestod af lyse bunde fra bageren.
Første lag var en creme med masser af fed madagascar vanille, og knuste italienske makroner.
Andet lag blev smurt med hjemmelavet jordbærmarmelade, og ovenpå blev der lagt skiver af friske jordbær. 
Tredje lag fik et tyndt lag vanillecreme, og blev toppet med chokolademousse lavet på mørk chokolade. Siderne blev beklædt med flødeskum, og pyntet med halve jordbær.

Selv om der ikke er billeder af kardemommebollerne, får du opskriften her:

Kardemomme-boller ca. 20 stk.

50 g. gær
3 store tsk. stødt kardemomme
2,5 dl. kærnemælk
2,5 dl. skummetmælk
1½ dl. økologisk gylden rørsukker
½ tsk. salt
125 g. smør eller margarine

Fedtstoffet smeltes, tilsæt lidt af mælken så det ikke er for varmt, og smuldr gæren i.
Resten af ingredienserne tilsættes, og køres godt igennem. Jeg brugte food processoren.
Dejen hæves ½ times tid før de formes til boller. Pensles med kærnemælk, og efterhæver en ½ times tid, før de bages i en 225 g. varm ovn i ca. 10 min.


Nåede lige at tage et billede af bordet:

31. marts 2012

Middagen startede med én af mine absolut favoritter indenfor foretter, nemlig stenbiderrogn. 
Jeg havde rørt den lækre stenbiderrogn med masser af dild og finthakket rødløg. Rognen blev serveret med en citronbåd, den lækre jersey creme fraiche 38% og ristet fuldkornsbrød:

31. marts 2012

Hovedretten var en udbenet lammekølle stukket med hvidløg & rosmarin, penslet med dijonsennep og drysset med lidt salt & timian.

Lammet blev serveret med halve bagte kartofler, der er drysset med sesamfrø & solsikkekerner (der var vendt i en lille smule olie og citronsaft, salt & peber), små krydret oksefrikadeller, tomatsalat med feta & oliven, tzatiki & lammesky.

31. marts 2012

Jeg var rigtig meget i tvivl om desserten, fordi jeg synes, at desserten nogen gange er alt for tung, og ender med at "ødelægge" den lækre middag, fordi man næsten bliver dårlig.

Derfor havde jeg vanillesyltede pærer klar med Heiberg's vanilleis, men alle var mætte. 

Jeg fik de smukkeste blomster. Hvide roser med hoved på størrelse med en knyttet næve og skøn rosenduft:


31. marts 2012

31. marts 2012

En flot buket cala'er, som Tigerdyret er ualmindelig interesseret i:


31. marts 2012

31. marts 2012


Der var også lækker rødvin, og penge som jeg tror, jeg køber noget Mega Mussel for :) Gaven fra min søster og co. får jeg på onsdag, på selve dagen - jeg er nemlig så heldig, at de næste par dage skal bruges til ren søsterhygge, bare hende og jeg, så dejligt :)


Så mon det bliver så hårdt at runde det skarpe hjørne, når nu jeg er i godt selskab? Det tror jeg ikke ;)

lørdag den 11. februar 2012

Ugen der gik - i billeder...

Flashback til ugen der fløj afsted :)

(Klik på collagerne for større billede)

Søndag:

5. februar 2012


Mandag:

6. februar 2012


Tirsdag:

7. februar


Onsdag:

8. februar 2012


Torsdag:

9. februar 2012


Fredag:

10. februar 2012

søndag den 22. januar 2012

Med åben mund og polypper...


Det er hårdt at være lille kat hos mig ;)

Her sover det lille Tigerdyr med hovedet på min hånd.
Nænnede næsten ikke at flytte hånden.

22. januar 2012


Heldigvis puttede hun sig selv til den anden side:

22. januar 2012


Hovedet ryger længere og længere tilbage:

22. januar 2012


Og her "tabte" hun hovedet helt i min hånd, og bobler derud af med åben mund og polypper :)

22. januar 2012

fredag den 20. januar 2012

Mix collager fra januar 2012

Her kommer lidt collager af billeder taget her i januar, men som jeg ikke har fået lavet indlæg om. Klik på collagen for større billede.

Ps. æblemost af Pigonæbler fra Æblemosteriet kan stærkt anbefales.
Bollen er en hjemmebagt grovbolle med revet æble og moset banan i dejen.

Januar 2012


Rugbrødsbollen her fra Lagkagehuset er to die for...

Januar 2012


En kollega gav lækre flødeboller fra Spangsberg i anledningen af hans fødselsdag. Jeg måtte smage den med frysetørret jordbord & jordbærmousse, og den smagte skønt:

Januar 2012


Tidligere var jeg b-menneske, så jeg havde faktisk boet her i nogle år, før jeg opdagede hvor smuk en solopgang jeg har udsigt til.
Elsker at sidde i vindueskarmen med en kop Nespresso, og nyde solen stå op til en ny dag:

Januar 2012


Elsker Alibert Gran Ravioli m/trøffel.

Januar 2012


Lidt blandet:

Januar 2012


Og lidt mere blandet:

Januar 2012


Dagens sunde frokost:

Januar 2012


Til slut en lille collage af Tigerdyret, som nok er byens mest fotograferede kat...

Januar 2012


onsdag den 18. januar 2012

Christianshavn & sushi...


I går hyggede Tigerdyret med min veninde, som er ligeså glad for dyr som jeg. Lige fra day one har Tigerdyret været glad for hende, og puttet sig hos hende, når hun var på besøg.

Vi tog på Christianshavn efter sushi hos Letz sushi, som jeg havde købt hos DownTown for noget tid siden. Bortset fra de glemte at give os tangsalaten og de japanske øl med, så var det rigtig godt... Billederne af menuen kommer længere nede i indlægget.

Mens vi ventede tog jeg disse pics. Synes Christianshavn er sådan et hyggeligt område, også selv om solen ikke skinnede og det kom der disse pics ud af:

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

17. januar 2012

Sushi time!
17. januar 2012

Philadelphia roll, Devil roll & tempura deluxe:

17. januar 2012

Sizzeling tun & laks, laks m/ingefær og tun m/spicy dip:

17. januar 2012


 Laksetatar:

17. januar 2012


Tuntatar:

17. januar 2012

A little piece of Heaven:
17. januar 2012


I mens lå det lille Tigerdyr og tog sig en slapper:

17. januar 2012

Da Ditte var taget hjem, så vi "Spise med Price", og som I kan se, har hun arvet min interesse for mad, haha :)

17. januar 2012