Jeg elsker min have!
Også selv om efteråret er ankommet, og jeg slet ikke har nået ret meget i selve haven, da jeg har koncentreret mig om gårdhaven foran.
I dag var Søs og jeg i Plantorama, og der blev jeg inspireret til at lave en efterårskrans. Jeg har forskelligt grønt i haven, så jeg købte et bundt grene med sart lyserøde snebær, og nogen andre lyserøde blomster, og her blev resultatet:
(Klik på collagen for større billede)
 |
| 22. september 2012 |
Jeg elsker snebær - synes de er så fine, især i denne nuance.
Som I kan se, bandt jeg bare små buketter på en halmkrans med vindseltråd.
Jeg brugte:
1 stk. halmkrans - 30 cm. diameter
Buksbum
Laurbærblade
Hønsefod
Grøn vindseltråd
Når jeg slutter kransen af, laver jeg altid en solid lykke, så kransen kan hænge. Denne her vil jeg have op på min hoveddør.
Denne her krans er lidt mindre, og mere enkel. Jeg kan godt lide, den er bundet mere "løst", og knap så kompakt som den første.
Gav min søde Søs den, da jeg var inviteret til dejlig middag her til aften :)
(Klik på collagen for større billede)
 |
| 22. september 2012 |
Jeg brugte:
1 stk. halmkrans - 20 cm. diameter
Mos fra haven
Ukrudts ranker med de her fine hvide blomster
Grøn vindseltråd
Den hænger nu og pynter flot på min Søs' hvide hoveddør.
Hvad med Jer, er I kreative? Del gerne jeres idéer her på siden :)
Jeg har en masse idéer i hovedet, og planlægger at lave noget knap så poppet julepynt med kogler, kastanjer og lidt pyntegrønt...