Viser opslag med etiketten Rødvin og Ost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødvin og Ost. Vis alle opslag

søndag den 4. december 2011

Red wine & cheese....

I går havde jeg inviteret til rødvin & ost.
Ingen anledning - bare lyst til at hygge lidt med vennerne.

Jeg havde selv bagt knækbrød, fiber boller, gulerods-& solsikkebrød og foccacia m/dadeltomater, og så supplerede jeg med mit yndlingsbrød fra Lantz og et surdejsflute fra Il fornaio.

3. december 2011

Mit første foccaciabrød m/dadeltomater & krydderurte olie:
3. december 2011

Fad m/Emmentaler, Breasaola pølse m/chili & lakrids og kun 2 % fedt, Herregårds ost, Gorgonzola, rød Primadonna & peberfrugt:
3. december 2011

Her er der: gedeost m/brombærmarmelade, Breasaola pølse m/wasabi & ingefær og kun 2% fedt, fransk brie, Herregårds ost, peberfrugt & rød Primadonna:
3. december 2011

Derudover var der gulerødder og agurk i stave, grøn pesto, sort oliven tapenade, rød peberfrugt pesto og hjemmelavet semi dried tomatoes.

Til kaffen var der chokolade og hjemmebagte æble, choko & pecan muffins fra denne kogebog:
3. december 2011

Æblemuffins m/pecan & kanel:

3 æg
1½ dl. sukker
1 dl. ahornsirup
2 æbler i små tern
1½ dl. creme fraiche 18% eller græsk yoghurt
5 dl. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
100 g. smeltet smør
100 g. lyse chokolade knapper
50 g. hakkede pecan nødder + hele nødder til pynt

Pisk æg, sukker og ahornsirup luftigt og skummende.
Skræl æblerne, fjern kernehuse og skær i små tern.
Rør æbletern og creme fraiche i æggemassen.
Sigt hvedemel, bagepulver og kanel i. Rør smeltet smør, chokolade knapper og hakkede pekans i dejen, og fordel i muffins forme.
Pynt med en pecannød, og bag kagerne ved 200 grader i 20-25 m.

Jeg fik 24 fine muffins ud af det - I opskriften står der 16-18 stk.

Det var en super hyggelig & sjov aften :)
Jeg blev forkælet med disse lækre gaver.

Denne super flotte juledekoration, som Tigerdyret også var vild med. Der gik 5 min., så havde hun pillet en kogle af og havde glimmer i hele hovedet :)
3. december 2011

Bøtte m/flødekarameller, udstikker, pynte juletræ, juicy tubes fra Lancome og dvd m/Mc Leod's døtre, som minder mig om dengang jeg boede i Australien:
3. december 2011

Jeg elsker kogebøger, og kan aldrig få for mange!
Glæder mig til at nærstudere denne, og prøve lækre italienske opskrifter af:
3. december 2011

Stor æske lækre chokolader, som straks kom på bordet:
3. december 2011

Så i dag er der dømt afslapning, og skale bare nyde mine fine gaver :)
Dejlig søndag til alle!


lørdag den 3. december 2011

Preparations...

Var tidligt oppe og nede og handle allerede kl. 8.00.
Så er det som regel bare mig og alle pensio'erne, der står klar til at blive lukket ind, når butikkerne åbner kl. 8.00, sharp.
Men fordelen ved at handle på dette tidspunkt er, at man kan gå direkte hen til hylder der bugner, og bare smide ned i kurven. Videre hen til kassen, ingen kø og bom har man handlet og er hjemme igen 15 min. efter. 

Så altså klart en win win situation, når man som jeg hader at stå i kø i supermarkederne :)

I aften skal jeg have gæster til rødvin & ost, så jeg har været flittig og i gang med alle forberedelserne. Så lige nu står følgende til køling:

- Grove fiberboller
- Solsikke/gulerodsbrød
- Sprøde knækbrød
- Foccacia brød m/små dadeltomater & krydderurter
- Æble & pecan muffins

Der kommer billeder og opskrifter i morgen :)

Ind imellem nåede jeg også lige lige at lave lidt brunch.
Det blev et spejlæg, ristede små dadel tomater m/græskarkerner, bacon og mørkt malt brød m/italiensk pistaciepølse:
3. december 2011

I aften laver jeg så et stort bræt med forskellige oste, pølser, pestoer, oliven, semi dried tomatoes, marmelader, frugt & grønt.

Udover æble & pecan muffins vil der være lidt chokolade og lækker kaffe, hvis man trænger til lidt andet end rødvin :)

Glæder mig!