Viser opslag med etiketten Work. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Work. Vis alle opslag

mandag den 11. marts 2013

På visit i det skønne København...


I forrige uge var jeg tilbage i mit gamle hood igen. Der var reunion med de gamle kollegaer, og det ville jeg jo ikke være foruden, selv om jeg stadigvæk ikke var helt på toppen.

Som så mange gange tidligere boede jeg på Ocean Hotel & Konference. Mit yndlings værelse var desværre kun ledigt den ene dag, så havde kun den skønne udsigt fra balkonen den første dag.

 Yndlingsværelset:

 (Klik på collagen for større billede)
Marts 2013


Og værelse 8, som jeg boede i resten af tiden:

(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013


Kørte hjemmefra om morgenen, og mødtes med en god ven til frokost på We Do Food på Vesterbro. Jeg har skrevet om We Do Food tidligere blandt andet her og her, og deres super lækre salatbar-koncept holder bare stadig max! 

I min begejstring over at gense min ven samt den lækre mad, glemte jeg helt at tage billede af min salat. Men jeg valgte hjertesalat m/semi dried tomatos, grillede artiskokker, gedefeta, rødløg og lidt varmrøget laks til. Som altid var råvarerne super friske, og det smagte helt forrygende.

Om eftermiddagen mødtes jeg med en kollega og hans datter på hotellet. Vi gik en tur langs havnen, hvor de er i fuld gang med at bygge Den Blå Planet. Vejret var skønt, og det kom der disse pics ud af.

(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013

(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013


Om aftenen mødtes jeg med en veninde. Vi elsker begge løgrom, så restauranten bliver næsten altid valgt ud fra, hvem der har løgrom på menukortet. Det er der nemlig desværre ikke så mange der har!

Så som så ofte før endte vi på Bøf & Ost på Gråbrødre torv.
Løgrommen smagte upåklageligt, og det var super hyggeligt at få styr på verdens situationen med veninden. Til gengæld var lammeskanken lidt en skuffelse. Den manglede lige en halv times tid for at være helt mør, og derfor en lille smule sej. Smagen var der intet at sætte på, men det er alligevel lidt ærgerligt.

 (Klik på collagen for større billede)
Marts 2013


Den aften gik det op for mig, hvor lidt jeg savner trafikken, vejarbejde, ensrettede gader osv. inde i centrum! Jeg tager det som et tegn på, at nu er jeg ved, at være rigtig faldet til... :) Noget jeg især elsker ved det Sønderjyske er, at der er næsten altid parkeringspladser og det er oven i købet helt gratis :)


Dagen efter mødtes jeg med en anden veninde til kaffe sidst på formiddagen. Det var super hyggeligt, og da vi skiltes var jeg lige forbi min gamle yndlings butik, Butik Chador på Holmbladsgade, og købe et par gaver til min søster.


Marts 2013

Frokosten hentede jeg hos Th. Sørensen. Hernede har vi nemlig ikke nogen rigtig smørrebrødsbutik som denne, så når jeg er i København spiser jeg noget af det, som jeg ikke lige kan få her.

Sprød fiskefilet med rejer:

Marts 2013

Om aftenen mødtes jeg med et par gamle kollegaer, og spiste på restaurant Signatur på Kongens Nytorv - den er så imellemtiden lukket, så jeg kan ikke linke til deres hjemmeside.

Signatur mindede en del om Quote, der lå der tidligere og jeg genkendte også et par af tjenerne. Billederne på væggene var nye, og der var super hyggeligt.

(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013

Vi fik moule mariniére til forret sammen med noget lækkert brød. Til hovedret valgte jeg lammeskank (ja, det lyder måske kedeligt, men jeg elsker lam, så er jeg ude og der er lam på kortet, så bestiller jeg det næsten altid). I modsætning til Bøf & Ost, var denne stegt perfekt! Kødet var mørt og faldt fra benet af sig selv, og så smagte det helt forrygende. Vi fik de lækreste sprøde kartofler til med en hjemmerørt aioli til, uhmm...


 (Klik på collagen for større billede)
Marts 2013


Jeg kunne ikke spise op, selv om det var så super lækkert! 
Stop mætte trillede vi hen til en tidligere kollega, der havde indvilliget i at lægge hjem til vores reunion. Det var bare så fedt at gense så mange gamle kollegaer :)



Næste dag mødtes jeg med en god veninde på Sokkelund på Frederiksberg. Hun bestilte den lette brunch, og jeg deres burger, som jeg har fået anbefalet af flere. Man kan vælge at få bøffen stegt af tatarkød fra Grambogaard, og det måtte jeg prøve. Selve kødet var mørt og lækkert som altid fra Grambogaard, men konsistensen af det bløde tatarkød var lidt for blødt til min smag. I en burger må bøffen gerne være grillet med let sprød overflade, men kvaliteten var super lækker, og så er jeg den erfaring rigere.

Jeg bliver nød til at nævne Sokkelunds hjemmelavede pommes frites! De er så super lækre, sprøde og alligevel bløde indeni og serveret med en lille skål hjemmerørt aioli og bearnaise, så bliver det næsten ikke bedre... Har I ikke smagt dem endnu, så kan de stærkt anbefales...


 (Klik på collagen for større billede)
Marts 2013

Hvis nogen har nogle anbefalinger fra caféer eller restauranter, som jeg bare MÅ prøve næste gang, jeg er i København så sig endelig til. Der dukker jo hele tiden nye steder op, og det er altid rart at prøve noget nyt!


søndag den 23. september 2012

Ocean hotel & konference...


De sidste par måneder har jeg boet på Ocean Hotel & Konference, når jeg har pendlet frem og tilbage til København. 

Det ligger dejligt centralt, og har man lyst til en lille gåtur, så er det bare at krydse Amager Landevej, så er man nede ved Kastrup lystbåde havn og vandet.

Ocean Hotel & Konference er en gammel villa med masser af historie, der er lavet om til dette dejlige, funktionelle sted.
Stemningen minder mig mest af alt om et Badehotel, og der er bare en særlig intim og personlig atmosfære, som I kan se på billederne her:

(Klik på collagen for større billede)
September 2012

(Klik på collagen for større billede)
September 2012

(Klik på collagen for større billede)
September 2012
Jeg er især vild med morgenmaden! Det er ikke en overdådig buffet, men der er alligevel mere end rigeligt, og jeg tror ejeren, Tine har tænkt "lidt men godt". Der er forskellige yoghurter der kan vælges imellem, forskellige morgenmadsprodukter, blødkogt æg, to slags marmelader, mager krydret oksespegepølse eller ost, juice, frisk frugt og to slags brød. 

Der er ingen grund til dårlig samvittighed, for jeg har kun set økologiske produkter :)

Skulle jeg tvinges til at påpege noget, så skulle det være brødet. 
Almindelig industri rugbrød i skiver, og hvidt brød med sprød skorpe (muligvis hjemmebagt). Begge dele fint, men et lækkert hjemmebagt rugbrød havde matchet de lækre økologiske produkter noget bedre.

Jeg fravælger næsten altid hvidt brød, da jeg synes det smager af ingenting. Et lækkert brød med kerner bagt på andet end almindelig hvidemel er bare min favorit.

Men det er KUN min smag, hvis jeg kunne vælge frit!
Brødet her fejlede intet og smager fint.

Så skal I til København, og foretrækker at overnatte et personligt og stemningsfyldt sted, så kan Ocean kun anbefales. Der er seks forskellige værelser, alle med eget bad og toilet samt et fint anneks, hvis man f.eks. rejser flere og gerne vil bo sammen.

Første gang jeg overnattede, bad jeg om et ekstra håndklæde til håret, da det er rigtig langt. Fremover ligger der altid et ekstra håndklæde klart til mig. Jeg spiser ikke alm. skiveost, så efter første gang, er der aldrig ost på morgenbordet - det er da forkælelse, der vil noget :)



onsdag den 9. maj 2012

Yummilicious caos...


I dag havde vi APV møde, og da jeg havde seriøst lyst til sushi, bestilte jeg frokost til os fra mit yndlingssted, Sticks'n'sushi.

Sidst jeg var der, fik jeg lyst til at prøve deres salat, men endte alligevel med at bestille det traditionelle. Men i dag bestilte jeg så "Stort kaos", og den var totalt yummilicious, og kan kun anbefales!

Her er der tuna tataki, crabstick, laks, hvidfisk, krebsehaler, ingefær, tamago, tempura rejse, wasabi tobiko, gulerod, sugar snaps, advokado, shiitake, lakserogn, tangsalat & soya sesam i skøn forening på sushi-ris.

9. maj 2012


Super lækkert og sundt, så den fortjener næsten et close up:

9. maj 2012

Har I ikke prøvet den endnu, så kan den kun anbefales :)


fredag den 27. april 2012

Lazy Friday...


Hyggelig afslutning på en travl uge med kolde øl, chips og gang i de forskellige spil. Nogen spillede back gammon, andre bezzerwizzer, det nye bordfodbold var også i gang, og på xboxen blev der spillet golf og tennis.

Så kom ikke fra arbejde tidligt, som jeg ellers havde planlagt, men pyt for vi havde det super hyggeligt :)

Jeg var ikke lige in the mood til at stå længe i køkkenet, så aftensmaden blev en taster-boks fra We Do Food med tre lækre salater, og så stegte jeg en supermør wienersnitzel med lidt kapers og høvlet peberrod.

27. april 2012


Den første salat var med hvedekerner, fine agurktern, græskarkerner og cherrytomater:

27. april 2012



Sprød blomkål, grønne bønner, karse og ristet sesam vendt i Skyr:

27. april 2012



Den sidste med fintsnittet hvidkål, krydderurter, ristede hasselnødder og tranebær vendt i en mild vinagrette med sennepsfrø:

27. april 2012

Det er ingen skam at benytte sig af take away, så længe det holder denne lækre kvalitet! Så har du ikke været forbi We Do Food på Halmtorvet 21 endnu, så er det klart et besøg værd. Foruden de færdige salater, kan du blande din egen salat med dine sprøde grøntsagsfavoritter. Der er også altid lækkert brød, og et lille udvalg i lækre cupcakes m/frosting, romkugle eller f.eks. jordbærtærte - alt sammen hjemmebagt! 

Og er du dernede, så husk at få et salat-rabatkort.
Det kan godt betale sig, for når du først har smagt deres lækre salater, kommer du helt sikkert igen :)


onsdag den 28. marts 2012

We do food...


Kender I "We do food" på Halmtorvet på Vesterbro?
Hvis ikke, så kan jeg varmt anbefale et besøg - hvis du er til kvalitetsmad til rimelige penge!

De har eksisteret siden 2006, og leveret frokostordninger samt catering til både fester, tv produktioner osv. Det var i forbindelse med sidst nævnte, jeg stiftede bekendtskab med dem tilbage i 2007, hvor jeg startede på mit nuværende arbejde.

Med min fortid i fødevarebranchen så kunne jeg jo ikke andet end gå op i, at finde et godt sted, når der skulle bookes mad til vores produktioner. Hvis du spørger produktionsfolkene om, hvor gode de synes jeg var til det, så er der nok blandede meninger for hold op, hvor har jeg prøvet mange forskellige catere.

Desværre var det de færreste der levede op til det de lovede, men "We do food" var én af de få. Man kan naturligvis diskutere smag og behag, men deres kvalitet blev der ikke gået på kompromis med, og så blev maden altid leveret frisk og lækkert. Ikke noget med bare at klaske det hele sammen "for det skal jo alligevel samme vej, som én af de andre leverandører grinende forklarede, da jeg ringede og klagede over det varme var pakket sammen med salaten, som jo så naturligvis var blevet slatten og meget lidt indbydende". 

En anden ting der også var vigtigt var, at der aldrig var mangler i bestillingerne. Ikke noget med "vi har lige glemt en skål ris, men I må lige klare jer med den ene, og så får I naturligvis en skål ekstra uden beregning næste gang". Prøv lige at forklar det til et sultent hold mænd... sjovt er det ikke kan jeg fortælle ;)

Anyway, jeg kan kun sige, at jeg er vild med "We do food", så vild at de faktisk har leveret maden hver gang, jeg har bestilt til større arrangementer. Det er også dem, der skal leverer maden til vores kommende 5 års fødselsdag, hvor der er inviteret ca. 800 til receptionen og ca. 200 til den efterfølgende fest.

Nu har de så åbnet en lille butik, hvor man kan købe en masse lækre retter, og det kom der disse billeder ud af.

Deres salatbar er fyldt med lækre, friske & sprøde råvarer.
Man vælger bunden til sin salat, f.eks. hjertesalat, mix salatblade, spinat, kamut eller fuldkornspasta og dernæst 4 ingredienser fra salatbaren - pris 40,- kr. 

20. marts 2012

Jeg var der tidligt, så filmen var ikke taget af skålene endnu.

20. marts 2012


Der er også færdige salater til "Saml selv boxe", og forskelligt kød at vælge imellem:

20. marts 2012


Der var også små lækre brunch- & tapasboxe at vælge imellem, og skyr/yoghurt m/musli og honningrør:

20. marts 2012

20. marts 2012


Der er også lidt franske og italienske specialiteter at vælge imellem:

20. marts 2012


Det indbyggede køle/frys var fyldt med lækre færdigretter, blandt andet braisserede svinekæber, som jeg helt sikkert skal ned og købe. 

Foruden super møre bøffer, er det også fyldt med lækre drikkevarer. Jeg smagte en super lækker økologisk saft med rabarber, uhmm...

20. marts 2012


Et lille udvalg:

20. marts 2012



20. marts 2012


Tager man ikke maden med, er der mulighed for at spise maden på stedet, mens man har fri udsigt til Halmtorvet. Skinner solen er der borde og stole ude foran.

20. marts 2012


Jeg endte med at købe 100 g. tuna tataki m/goma dressing samt en blandet salat med hjertesalat, grillede artiskokker, semi dried tomater, løg og parmesan. Som dressing valgte jeg deres røde, som jeg har glemt navnet på nu, men som har konsistens som en lækker tapenade.

Jeg købte også et af deres små økologiske rugbrødsboller til 10,- kr. som smagte super lækkert.

20. marts 2012

Har du lyst til at vide mere om "We do food", kan du tjekke deres hjemmeside her eller finde dem på facebook, hvor de har nogle billeder, der gør dem mere ret end dem, jeg fik taget :)




En betænksom hilsen...


I mandags kom min runner  hjem fra ferie i Goa.
(han er naturligvis ikke min personlige runner, men firmaets runner. Omtaler ham bare altid som min runner, fordi han er så super sød, og fordi han referere til mig)

Da vi holdt vores mandagsmøde, gav mig denne fine gave:

Tror det er den sødeste gule post it note, jeg har modtaget :)

26. marts 2012


Post it noten hang på denne fine æske, som er fyldt med det fineste safran.

26. marts 2012


Og her ligger det så, det fine krydderi, som jeg glæder mig til at bruge næste gang, jeg laver skaldyrspasta, paella eller hvad jeg nu finder på.

26. marts 2012

Synes det var super betænksomt af ham! 
Han er 20, og elsker også mad. Tænke selv kan han også; han tager billeder og kommer glad og viser mig, hvad han har købt af lækre råvarer i Torvehallerne samt hvad han har lavet af det. 
Og det er HELT uden tvang - der er dog grænser for, hvor meget jeg indoktrinere drengen... ;)


torsdag den 23. februar 2012

Being addicted...


Før jul købte jeg en wii til os på arbejde. Den var ment som lidt adspredelse i en travl hverdag, ligesom bordtennisbordet. Tænkte det var en drengeting, for mine mandelige kollegaer var helt vilde :)

I slutningen af januar var der fredagsbar, hvor der vi udover at slå Katten af tønden, også havde Wii konkurrence. Det var første gang jeg spillede, og nøj hvor var det sjovt!

De sidste to uger, har jeg spillet dagligt med vores runner. Jeg får naturligvis bank, men trøster mig med, at jeg jo altså heller ikke er vokset op med Wii som han - jeg kunne jo være hans mor, sådan teoretisk set...

Den seneste uge kan jeg mærke, jeg så småt har udviklet et afhængigheds forhold til Wii. Jeg bliver irriteret, når mødelokalet er optaget af møder, for jeg vil spille tennis! Pludselig hører jeg mig selv, stoppe kollegaer der er på vej derind og bede dem om, at tage det andet mødelokale, så jeg kan spille... Forsvarer mig selv med, at det jo bare er interne møder, så de behøver jo ikke nødvendigvis optage lige "mit" mødelokale...

Jeg spørger vores runner i tide og utide, om vi ikke lige skal spille... Bare et enkelt lille spil... Jeg bliver jo aldrig bedre, hvis jeg ikke øver mig... Og når han ikke lige bider på den, så lokker jeg med sodavand, frokost eller tidligt fri... Han er den bedste runner, og ender altid med overbærende at sige: Okay så da, når du så gerne vil, og jeg behøver altså ikke noget for det, Gitte... og i mit stille sind elsker jeg ham for det!

Han er den bedste runner! Han griner bare, når jeg råber og skriger under spillet, kæmper forgæves, bander & svovler, og slår ham med controlleren - jeg går jo op i det for pokker!

Når jeg flipper helt ud, spiller han bevidst dårligt, så jeg får point! Så råber jeg endnu højere, for der er jo ikke noget værre end pity points, vel! Man skal vinde dem square and fair jo... prøver jeg - råbende... at forklare ham.

Jeg bliver langsomt bedre... det bedyrer han selv, mens han kigger på mig med store blå øjne, nikker anerkendende og siger: god baghånd, Gitte! Jeg lapper det hele i mig, og stråler som en lille sol, indtil han kigger alvorligt på mig, og siger: Nu er det sidste spil, ikke Gitte! Prøver at lokke ham, forklarer ham, han blot skal være glad for hans chef foreslår at spille Wii fremfor arbejde. Så kigger han på mig  - på den der overbærende måde, og siger: Men Gitte, du ved jo godt, at deadline er snart - du har jo selv sat dem.... Så må jeg kvitterer med et "nu holder du op med at være så fornuftig, du er kun 20 år!"...  "vi spiller bare lige indtil jeg vinder..."

"Jamen, så bliver vi jo aldrig færdige", siger knægten. Ikke hoverende, blot konstaterende... Så indførte jeg, at han skulle spille med handicap! Siddende på en stol, og den ene hånd foran højre øje, som han svor er hans bedste øje! 

Så gik jeg sejrsstolt ud af lokalet, og forklarede ham, at hvor der er vilje er der jo vej.... Det ER vise ord, haha :)

Efter han var gået hjem i går, løb jeg ind og lånte spillet med hjem. Jeg har nemlig lånt yndlings nevøens Wii...  Og når jeg spiller solo mod Wii'en går det jo meget bedre - her er beviserne ;)

22. februar 2012

22. februar 2012

22. februar 2012

Hvad med jer? Hvordan lader I op på jeres arbejde i løbet af dagen?


tirsdag den 14. februar 2012

Kollegial service...

Overskriften vil sikkert kunne misforstås hos nogle, eftersom jeg arbejder i en mandsdomineret verden... ;)

Men søndag fik jeg en sms, hvor der stod: "Jeg bager snitter. Skal jeg komme forbi med nogen til dig, nu du har ferie? Og er det ikke noget med, du helst vil have uden glasur?"

Hvor heldig var jeg lige? Det er da top service, hva?

12. februar 2012

Det er da bare ARK (act of random kindness) der vil noget!!!

Gode kollegaer er bare guld værd!
Og snitterne smagte super godt.... uhmm :)


lørdag den 11. februar 2012

Ugen der gik - i billeder...

Flashback til ugen der fløj afsted :)

(Klik på collagerne for større billede)

Søndag:

5. februar 2012


Mandag:

6. februar 2012


Tirsdag:

7. februar


Onsdag:

8. februar 2012


Torsdag:

9. februar 2012


Fredag:

10. februar 2012

søndag den 5. februar 2012

Malt-boller...

I december kom der ny forpagter af den kantine, vi benytter på arbejde. De bager en masse forskelligt brød, og især deres maltboller er jeg pjattet med.

Så jeg fik mig en snak med kokken, der står for bagningen, og gik glad derfra med opskriften samt et lille bæger med økologisk maltmel :)
Det var rart med en masse tips, når man er bagemongol som jeg, og får præstationsangst bare jeg hører ordet gær...

I mandags fik jeg så endeligt taget mod til mig, og fik bagt mine første maltboller. De blev heldigvis super gode! Så nu ligger resten i fryseren til når jeg får besøg af familien om et par uger.

(Klik på collagen for større billede)

31. januar 2012

Malt-boller:

½l. kærnemælk
½l. vand
25g. gær
Ca. 500g. hvedemel
Ca. 35g. maltmel
50g. sukker
200g. durum hvedemel
75g. økologiske græskarkerner
2 spsk. olivenolie
20g. salt

Koldhæves i 12-24 timer.

1 pisket æg + ekstra græskarkerner til pynt.

Tilsæt ingredienserne i ovennævnte rækkefølge. Dejen skal være klistret!
Da dejen var kørt på foodprocessoren, kom jeg den i en stor skål, jeg havde smurt med lidt olie. Dækkede til med film, og stilt på køl til næste aften.

Bollerne trilles, pensles med æg og drysses med lidt flere græskarkerner og efterhæver ½-1 times tid.
Bollerne hæver både til efterhævning og i ovnen, så vær opmærksom på størrelsen. Jeg lavede mine som en  clementin, og de endte med at blive som et fint æble.

Bages i 12 min. ved 200 grader, så vendes de på pladen og bages yderligere 2 min.


Hotel Frederiksdal...


I sidste uge var jeg på lederseminar på Hotel Frederiksdal, der ligger i smuk natur lige ned til søen. Det var det første seminar ud af en række, der finder sted i løbet af 2012.

Der var så smukt, men desværre nåede jeg ikke at tage billeder før hen på eftermiddagen, og der var hestene der græssede på markeden overfor åen taget ind igen. Det var ellers ren idyl at kigge ud på.

(Klik på collagen for større billede)
1. februar 2012

Da vi kom, var der hjemmebagte lune morgenboller med 2 slags hjemmelavet marmelader, ost, kaffe & te.

Frokosten var en super lækker buffet, og jeg har efterfølgende læst at flere benytter stedet alene pga. deres lækre køkken.

Jeg fik ikke taget billeder af buffetten, dels fordi der var mange andre gæster, og dels fordi bloggen her er mit lille personlige fristed, som kun meget få fra arbejde kender til. Så da jeg gerne ville undgå en masse spørgsmål er der derfor kun det ene billede af min tallerken.

Men tilbage til maden! 
Der var 2 slags sild, rødspætte i sprød øldej, røget laks på jordskok mos m/rosenkål, roastbeef m/hjemmmelavet remoulade & ristet løg, rejer m/mayo i små glas, kalveculotte m/sprød salat, unghanebryst m/rodfrugter, udvalg af forskelligt brød & smør, og et stort ostebord.

Jeg smagte ikke det hele, men alt var præsenteret meget lækkert og indbydende. Jeg læste, at køkkenet gjorde meget ud af at benytte årstidens råvarer samt lokale producenter, og det er da en super sympatisk tankegang :)


torsdag den 26. januar 2012

Vi skal fejre vores sejre...

Er én af vores værdier på arbejde, og det gjorde vi så i eftermiddags. Iskold champagne og den dejligste kage fra Lagkagehuset.

I må nøjes med dette billede, men jeg kan fortælle, at den så og smagte helt fantastisk! Hvide luftige bunde med lag af hindbærmousse, pyntet med masser af hindbær, jordbær, ribs, passionsfrugt, marcipan & flødeskum - yummilicious...

26. januar 2012

Det blev en lang dag, så jeg har besluttet at tilbringe resten af aftenen i sengen foran fjernsynet...

God aften til alle :)


onsdag den 25. januar 2012

Yummilicious lunch...


På arbejde er vi igang med at lave en bog, der skal udgives i forbindelse med vores 5 års fødselsdag. Så i dag gik formiddagen med foto session med vores CEO samt koordinering med journalisten, der skal hjælpe med lave den.

Var hjemme omkring frokost, og gik igang med frokosten. APV mødet blev som sædvanligt holdt hos mig, og da jeg var lidt træt af smørrebrød, havde jeg selv tilbudt at lave mad.

Først fik vi de sædvanlige ricotta/trøffel fyldte ravioli m/brunet salvie smør:

25. januar 2012


Hovedretten var blandet salat m/rødløg snittet på mandolinjernet, artiskok i kvarte og ovnbagte tomater og så stegte jeg en dejlig mør kalveculotte:

25. januar 2012

Og så var vi top produktive, så vi nåede at blive færdige til håndboldkampen mellem Polen og Tyskland, og hvilken kamp!

En af mine kollegaer havde bagt cookies, og da hun vidste, vi skulle have møde, havde hun pakket en lille pose til os, så vi ikke gik glip af dem. Hvor betænksomt var det lige? :)
Hendes cookies smager fantastisk, og selv om jeg har fået opskriften bliver mine aldrig som hendes...

Desværre nåede jeg ikke at tage billede af dem. De kom på bordet sammen med gulerødder og selleri i  stave, og alle dele forsvandt hurtigt :)

Dejlig aften til jer :)


onsdag den 4. januar 2012

Somewhere over the rainbow...

I dag har jeg været til møde i Næstved det meste af dagen, og på vej hjem var jeg så heldig at få billede af den smukkeste regnbue:

4. januar 2012


Faktisk var den dobbelt, men det blev desværre ikke så tydeligt på billedet. Men den ekstra bue er ude på højre side:
4. januar 2012
Så aftensmaden blev den nemme usunde løsning, pizza m/pepperoni og ananas:
4. januar 2012

Og nu en kop lækker Nespresso:
4. januar 2012


Sammen med disse lækre julemandler fra Summerbird, som jeg fik i dag. De var en del af en fin kurv med en klar glasvase fra Rosendahl, blandet chokolade fra Summerbird, bolcher & lækker frisk æblemost:
4. januar 2012

Pakken ser sådan her ud, og kan stærkt anbefales...
4. januar 2012

Håber I har haft en lige så dejlig dag som mig :)