I forrige uge var jeg tilbage i mit gamle hood igen. Der var reunion med de gamle kollegaer, og det ville jeg jo ikke være foruden, selv om jeg stadigvæk ikke var helt på toppen.
Som så mange gange tidligere boede jeg på Ocean Hotel & Konference. Mit yndlings værelse var desværre kun ledigt den ene dag, så havde kun den skønne udsigt fra balkonen den første dag.
Yndlingsværelset:
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Og værelse 8, som jeg boede i resten af tiden:
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Kørte hjemmefra om morgenen, og mødtes med en god ven til frokost på We Do Food på Vesterbro. Jeg har skrevet om We Do Food tidligere blandt andet her og her, og deres super lækre salatbar-koncept holder bare stadig max!
I min begejstring over at gense min ven samt den lækre mad, glemte jeg helt at tage billede af min salat. Men jeg valgte hjertesalat m/semi dried tomatos, grillede artiskokker, gedefeta, rødløg og lidt varmrøget laks til. Som altid var råvarerne super friske, og det smagte helt forrygende.
Om eftermiddagen mødtes jeg med en kollega og hans datter på hotellet. Vi gik en tur langs havnen, hvor de er i fuld gang med at bygge Den Blå Planet. Vejret var skønt, og det kom der disse pics ud af.
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Om aftenen mødtes jeg med en veninde. Vi elsker begge løgrom, så restauranten bliver næsten altid valgt ud fra, hvem der har løgrom på menukortet. Det er der nemlig desværre ikke så mange der har!
Så som så ofte før endte vi på Bøf & Ost på Gråbrødre torv.
Løgrommen smagte upåklageligt, og det var super hyggeligt at få styr på verdens situationen med veninden. Til gengæld var lammeskanken lidt en skuffelse. Den manglede lige en halv times tid for at være helt mør, og derfor en lille smule sej. Smagen var der intet at sætte på, men det er alligevel lidt ærgerligt.
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Den aften gik det op for mig, hvor lidt jeg savner trafikken, vejarbejde, ensrettede gader osv. inde i centrum! Jeg tager det som et tegn på, at nu er jeg ved, at være rigtig faldet til... :) Noget jeg især elsker ved det Sønderjyske er, at der er næsten altid parkeringspladser og det er oven i købet helt gratis :)
Dagen efter mødtes jeg med en anden veninde til kaffe sidst på formiddagen. Det var super hyggeligt, og da vi skiltes var jeg lige forbi min gamle yndlings butik, Butik Chador på Holmbladsgade, og købe et par gaver til min søster.
Marts 2013 |
Frokosten hentede jeg hos Th. Sørensen. Hernede har vi nemlig ikke nogen rigtig smørrebrødsbutik som denne, så når jeg er i København spiser jeg noget af det, som jeg ikke lige kan få her.
Sprød fiskefilet med rejer:
Marts 2013 |
Om aftenen mødtes jeg med et par gamle kollegaer, og spiste på restaurant Signatur på Kongens Nytorv - den er så imellemtiden lukket, så jeg kan ikke linke til deres hjemmeside.
Signatur mindede en del om Quote, der lå der tidligere og jeg genkendte også et par af tjenerne. Billederne på væggene var nye, og der var super hyggeligt.
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Vi fik moule mariniére til forret sammen med noget lækkert brød. Til hovedret valgte jeg lammeskank (ja, det lyder måske kedeligt, men jeg elsker lam, så er jeg ude og der er lam på kortet, så bestiller jeg det næsten altid). I modsætning til Bøf & Ost, var denne stegt perfekt! Kødet var mørt og faldt fra benet af sig selv, og så smagte det helt forrygende. Vi fik de lækreste sprøde kartofler til med en hjemmerørt aioli til, uhmm...
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Jeg kunne ikke spise op, selv om det var så super lækkert!
Stop mætte trillede vi hen til en tidligere kollega, der havde indvilliget i at lægge hjem til vores reunion. Det var bare så fedt at gense så mange gamle kollegaer :)
Næste dag mødtes jeg med en god veninde på Sokkelund på Frederiksberg. Hun bestilte den lette brunch, og jeg deres burger, som jeg har fået anbefalet af flere. Man kan vælge at få bøffen stegt af tatarkød fra Grambogaard, og det måtte jeg prøve. Selve kødet var mørt og lækkert som altid fra Grambogaard, men konsistensen af det bløde tatarkød var lidt for blødt til min smag. I en burger må bøffen gerne være grillet med let sprød overflade, men kvaliteten var super lækker, og så er jeg den erfaring rigere.
Jeg bliver nød til at nævne Sokkelunds hjemmelavede pommes frites! De er så super lækre, sprøde og alligevel bløde indeni og serveret med en lille skål hjemmerørt aioli og bearnaise, så bliver det næsten ikke bedre... Har I ikke smagt dem endnu, så kan de stærkt anbefales...
(Klik på collagen for større billede)
Marts 2013 |
Hvis nogen har nogle anbefalinger fra caféer eller restauranter, som jeg bare MÅ prøve næste gang, jeg er i København så sig endelig til. Der dukker jo hele tiden nye steder op, og det er altid rart at prøve noget nyt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte