onsdag den 20. februar 2013

Getting better...


Influenza'en blev til en omgang bihulebetændelse, og selv om jeg sover en del, kan tiden godt blive en smule lang...

Så igår fik jeg lavet en ny portion æble kanel müsli, uden at glemme den i ovnen. Brændt müsli smager bare ikke så godt ;) 

(Klik på collagen for større billede)
19. Februar 2013

Denne gang kom jeg følgende ingredienser i:

2 æbler i fine små tern
1 dl. græskarkerner
1 dl. grovvalset havregryn
½ dl. sesamfrø
½ dl. hørfrø
½ dl. hakkede macadamianødder
1 dl. kokosflager
Et par håndfulde hele spanske mandler
1 spsk gylden rørsukker
1 spsk kanel

Alle ingredienser blandes i en skål. Kanelen fordeles nemmere, hvis man blander den med sukkeret først. Hældes på bagepapir og bages ved ca. 150 grader i ca. 40-50 min. til det er fint gyldent.
Portionen her svarer til 1 bageplade. Müslien afkøles og hældes på glas eller anden beholder, når den er helt kold.



Og jeg fik også rørt min bedste gærdej ever!!! Gær og mig har aldrig været noget godt match, men måske gør øvelse mester? Anyway så lykkedes det bare SÅ fint i går, så jeg er helt høj endnu... (Ja, det er de små ting, der skaber glæde, når man ligger syg på 14. dag)


19. Februar 2013


Horn 16 stk.

25 g. gær
½ tsk. sukker
2½ dl. lunken mælk
1 tsk. salt
1 æg
50 g. smeltet smør
50 g. havregryn
Ca. 400-450 g. mel + ekstra til æltning/udrulning
Pisket æg til pensling

Remonce:
Smør
Brun farin
Kanel
Lidt revet marcipan

Jeg lavede remoncen på slump.
Ingredienserne røres sammen, og stilles på køl indtil den skal bruges. Jeg har altid marcipan i fryseren, som jeg bare river direkte i.

Har man ikke lyst til remonce, smager hornene fint uden :)

Mælken lunes, og gæren røres i sammen med sukkeret.
Smøret smeltes, og tilsættes sammen med salt og æg, og røres godt sammen. Havregryn og mel tilsættes lidt efter lidt. Dejen æltes derefter godt sammen på bordet til den bliver smidig og slipper bordet. Hæves under klæde i en lille times tid.
Del dejen i to dele, og rul hver del i en tynd rund cirkel. Hver cirkel skæres i 8 trekanter. Remoncen smøres på hver trekant, og rulles som horn. Har du ikke lyst til remonce, så rulles hornene bare uden, og lægges på bagepapir på en bageplade, og efterhæver ca. 15 minutter. Hornene pensles med pisket æg, og bages i ca. 15 minutter i en 225 grader forvarmet ovn.



Morgenhygge med hjemmebagt horn, mango/passions yoghurt med hjemmelavet æble kanel müsli, friskpresset grape/appelsin juice og et blødkogt æg.

20. Februar 2013

Dejlig dag onsdag til jer!






2 kommentarer:

  1. Og de smagte da bare SÅ godt...mums :))))

    SvarSlet
  2. Griner - er du sikker, du spiste jo næsten ingen... Haha, et under du ikke fik mavepine ;) Ej, det er dejligt at det jeg bager bliver spist! Og jeg lover, lidt mere remonce næste gang ;)

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte