Min gamle laptop har det ikke for godt længere, og jeg er derfor igang med, at gennemgå diverse arkiver for at sikre, jeg får lavet backups af de vigtige ting. I den forbindelse faldt jeg over en masse pics, jeg har taget i den periode, jeg ikke fik blogget ret meget.
Il Gambero Rosso ligger på Amagerbrogade, og jeg har været der nogle gange. De har nemlig super lækkert lammekød på menuen!
I sensommeren var jeg der igen med en god ven, og det kom der disse billeder ud af.
Da vi havde bestilt, kom tjeneren med en lille bruschetta til os hver. Det er jo altid rart at blive overrasket med noget, man ikke forventer, og kombinationen af solmodne tomater, finthakket rødløg, lidt persille, olie og frisk hvidløg går man jo sjældent forkert i byen med :)
Sensommer 2012 |
Da det efterhånden er lang tid siden, har jeg glemt, hvad retten hed. Kan huske jeg bestilte retten pga. jomfruhummerne, og havde ikke lige regnet med det var in brodetto (i suppe). Desværre var der så meget chili i suppen, at det overdøvede smage af jomfruhummeren, og det var jo lidt synd...
Når der er lam på menukortet, så har jeg meget svært ved ikke at vælge det. Selv om anretningen her ser en smule kønsløs ud, så smagte lammet fantastisk! Det var stegt helt perfekt rosa med sprød skorpe, saftigt indvendigt og super super mørt. Den kedelige skiveskåret kogte kartoffel, har jeg aldrig forstået men den kan jeg sagtens leve med, når lammet er så lækkert som det er :)
Sensommer 2012 |
Hvad med jer, har I også en favorit-ret I sværger til, hvis den er på menuen, når I er ude at spise???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte