Viser opslag med etiketten Milano 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Milano 2013. Vis alle opslag

fredag den 8. februar 2013

Milano - Part II...


Er man i Milano, kommer man naturligvis ikke uden om den lækre italienske mad... Og heldigvis for det... ;)


Den ene morgen spiste vi morgenmad på Bar Mercurio, Via Dogana, 3 - Milano. Super hyggeligt lille lokalt sted med rigtig god service.

 Min kaffe latte blev serveret i dette fine krus, og baristaen havde i bedste italienske stil lavet et hjerte i skummet ;) Min veninde bestilte hot chocolate, og det var i bogstaveligste forstand smeltet chokolade.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013

Jeg bestilte denne lækre sag. En slags hvede pandekage fyldt med parma ham, champignons og røget provolone. Den smagte super lækkert, og klart noget jeg skal prøve at lave herhjemme også.


(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Den ene aften spiste vi i hotellets restaurant, Filini. For min veninde var det en skuffende oplevelse, hvor imod min oplevelse var positiv!

Da vi havde bestilt kom tjeneren med lidt oliven og en kurv med tre slags brød. Foccacia, sesam grissini og noget tyndt sprødt brød, jeg ikke tidligere har fået i Italien. Han hældte også en ufiltreret ekstra jomfru olivenolie op, og kom lidt balsamico i, som vi kunne dyppe brødet i.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Jeg valgte asparges med parmesan cheese fondue og sort trøffel til forret, og det smagte helt fantastisk!
Min veninde valgte kammuslinger med sprød parma ham, men desværre smagte den ikke af noget ifølge hendes smag.


(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Jeg havde lyst til pizza, og valgte Felinis quattro stagioni, med skinke, oliven, champignon, baby artiskokker og mozzarella. Bunden var perfekt sprød, og kombinationen af det lækre fyld var bare helt perfekt.
Min veninde valgte en pastaret med rejer, som udover at se ualmindelig kedelig ud, også lugtede alt for meget af fisk, og så var rejerne helt forkerte i konsistensen. En anden gæst i restauranten lod også hendes pasta gå retur til køkkenet. Så en lidt ærgerlig oplevelse af Felini.


(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013

Den ene aften, spiste vi på Alla Collina Pistoiese, Via Amediei, 1, Milano.

Her er billede af dagens pasta, som var tagliatelle med artiskokker og kalv i citronsauce med ovnstegte kartofler.


(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Den ene dag spiste vi frokost på Caffe Mercanti inde i centrum. Grunden til det største billede er af vinen skyldes, at jeg bad om et glas Chardonnay og bagefter viste det sig så, at jeg kom til at betale €24 dvs. 180,- danske kroner for det ene glas! Så her lærte jeg, at når det lyser langt væk man er turist, så skal man huske selv at udpege hvilken vin man ønsker på kortet... :) Men når det så er sagt, så var det også en super lækker vin!

Vi spiste penne med rejer og artiskokker i safransauce. Jeg fik 1½ reje, og der var ingen hele stykker artiskok i overhovedet, kun et par enkelte blade hist og pist.

Så maden var en skuffelse, men vinen i top og vi sad super hyggeligt udenfor i læ med varmelamper. Indenfor i restauranten var der et stort udvalg af diverse kager og desserter.
(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013



En af dagene spiste vi frokost på Savini, som ligger i arkaden lige ved siden af domkirken. Savini er opdelt så i overdækket caffe/bistrot udenfor, og så restaurant indenfor.

Da vi havde bestilt, kom tjeneren med en lækker amouse bouche; en lille stick med en halveret cherry tomat og et lille stykke mozzarella i mellem. Der var også en lille dråbe indkogt balsamico med et lille rødt bær. Der var to varianter af brød i kurven, en almindelig hvedegiffel og en lidt grovere bolle med kommen.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013

Min veninde valgte husets salat bestående af mixet salatblade, cherry tomater, parmesan flager, parma skinke, grøn æble og hindbær vinegar.

(Klik på collagen for større billede)

Februar 2013


Jeg valgte frisk tagliatelle med skaldyr, og det ikke bare så godt ud, det smagte også fantastisk!

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Savini har en lækker lille butik i kælderetagen med diverse lækre kvalitetsmærkede italienske specialiteter. Og sjovt nok bliver deres varer pakket ind i nøjagtigt samme kasser, som Louis Vuitton bruger til deres sortiment. 

Jeg købte to indkogte balsamico - en med trøffel og en med citron, som jeg senere formåede at glemme i en butik, da vi osede rundt... Men hey, you win some, you loose some ;) 

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


I Milano ligger der masser af små lækre snackbars som denne.
De er pæne og rene, og deres varer bliver præsenteret super lækkert og indbydende. Man kan få alt mellem små paninis, til foccacias, mini sandwiches, salt kringler og kager.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Det sidste pic er taget specielt til min Søs, som elsker kager og desserter. Tænkte på hende mange gange i løbet af mini ferien, for der var rigtig mange indbydende udstillinger med alverdens kager og desserter.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013



Milano - part I...


Milano var en positiv overraskelse :)
Jeg har været der for år tilbage, og dengang kan jeg bare huske, jeg var lidt skuffet over helhedsindtrykket generelt - måske fordi jeg sammenlignede med Rom, som er og bliver min Italienske yndlings by...

Jeg havde booket fly med Easy Jet til ca. 330,- kr. t/r pr. person fra København til Malpensa, Milano, hvilket er meget billigt! 

Vi boede på Radisson Blu, som ligger lidt uden for centrum. 
Ca. 100 m. fra hotellet går "the tram", og så tager det ca. 20-25 min. før man er midt inde i centrum.
Jeg havde fundet et super tilbud på nettet, hvor vi fik 3 overnatninger for ca. 2.300,- kr. hvilket må siges at være ret billigt på et 4* hotel med indendørs pool!

Værelset var stort med god skabsplads, og dejlig stort badeværelse.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013

Og et hvert hotelværelse med respekt for sig selv, har en velassorteret minibar ;)

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Den indendørs pool var ikke kæmpestor, men super hyggelig med høje skjulere med palmer, frugt & ekstra håndklæder. Langs den ene langside var liggestolene placeret, så man kunne slappe af og nyde udsigten.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Diverse billeder af hotellet.

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013

Er man i Milano, kommer man ikke uden om den imponerende domkirke, Duomo di Milano
Eneste ulempe på pladsen foran Duomo er, at den er fyldt med udlændinge, der meget ihærdigt presser på for at sælge dig alt lige fra armbånd, til selvlysende halskæder til flyvende helikoptere... Ret ubehageligt at blive omringet af 4-5 personer, der alle taler i munden på hinanden, og nogle bliver ret irriterede når man afslår, og har meget svært ved at acceptere et nej!

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Duomo by night - næsten endnu smukkere...

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013


Milano by night...

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013



Februar 2013


Jeg nåede desværre ikke, at tage et pic af den imponerende Stazione Centrale selv, så dette billede er lånt fra nettet.

Pic lånt fra nettet

Det var så tydeligt, vi var turister for vi gik bare og stirrede op på alle de flotte detaljer i bygningen :)

(Klik på collagen for større billede)
Februar 2013



fredag den 1. februar 2013

Preparing for Milan...


Så er de sidste små forberedelser til Milano ved at klar!

Glæder mig SÅ meget til tøsehygge med shopping og seværdigheder :)

Pic lånt fra nettet


Og naturligvis den super lækre italienske mad og skønne vine...

Pic lånt fra nettet


Gode råd til lækre spisesteder, butikker man ikke kan leve uden at være forbi osv. modtages gerne :)