I dag købte jeg ind til æbleskiver på vej hjem fra arbejde. Og naturligvis ikke bare tilfældige æbleskiver! Næh ægte Sønderjyske æbleskiver som jeg husker, der blev bagt en kæmpe stor portion af hver jul i min barndom.
Nu har jeg kun lavet æbleskiver én gang før, og de var lige så tørre som sand fra Sahara!
Det var en fancy opskrift, som desværre lød meget bedre end de smagte. Det kan naturligvis også have noget at gøre med, at jeg ikke er særlig god til noget, hvor dej indgår... men jeg vælger nu alligevel at tro det er opskriften ;)
Det var en fancy opskrift, som desværre lød meget bedre end de smagte. Det kan naturligvis også have noget at gøre med, at jeg ikke er særlig god til noget, hvor dej indgår... men jeg vælger nu alligevel at tro det er opskriften ;)
Så lidt nervøs var jeg! Men det gik over al forventning - dejen hævede fint, og de ser både fine ud og smager rigtig godt :)
Da jeg lige havde glemt, hvor lang tid det tager at lave, så må I nøjes med ét hurtigt billede her:
12. december 2011 |
Jeg brugte denne opskrift:
Sønderjyske æbleskiver - ca. 30 stk.
2½ dl. kærnemælk
15 g. gær
3 æg
20 g. sukker
200 g. hvedemel
½ tsk. kardemomme
175 g. smør
Lun mælken og opløs gæren heri.
Del æggeblommer og æggehvider, og rør blommerne med sukker til det er hvidt og luftigt. Tilsæt mælk.
Bland kardemomme og mel, og tilsæt mens der røres grundigt.
Smelt 1/3 af smørret, og kom det i dejen.
Pisk hviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
Sæt dejen til hævning et lunt sted i ca. 20 min.
Hvis man ønsker svesker i, kan man give stenfrie svesker et opkog, og komme i dejen, når de bages.
Kom lidt af den resterende smør i æbleskivepanden, lidt dej og evt. sveske og lad dejen sætte sig, før den vendes. Jeg brugte et grill spid, da en gaffel ikke fungerede for mig :)
Uhmm.... Smager fantastisk med lidt gylden rørsukker og brombærmarmeladen fra i sommers.
De ser fine ud :-)
SvarSletSelvom jeg sværger til æblestykker i de hjemmelavede æbleskiver, så tror jeg godt at jeg kunne klemme een ned med svesker. Det lyder ret lækkert :-)
Tak - de var super lækre. Tog dem med på kontoret næste dag :) Jeg har også overvejet at lave dem med små let syrlige æblestykker i, det tror jeg kunne være lækkert :)
SvarSletJeg havde et glas med lidt rester af svesker i jamaica rom, som jeg havde brugt til noget trifili. Det smagte super godt! Så det kan også anbefales :)