Tidligt torsdag morgen kørte vi i bus til det smukke Helenekilde Badehotel, der skulle danne ramme om de næste to dage, der stod i Teambuildingens tegn.
Der var mere solskin end der kom med på billederne.
Havde bare ikke mulighed for at fotografere andet end i pauserne, og når vi var udenfor.
Helenekilde Badehotel:
18. august 2011 |
Badehotellet set fra terrassen:
18. august 2011 |
Badehotellet set fra terrassen:
18. august 2011 |
Maden var super lækker.
Da vi ankom var der morgenbuffet med forskellige müsli, yoghurt, oste, 2 slags pålæg, forskellig slags juice, blødkogte æg, frugt, marmelader og de lækreste hjemmebagte grove boller & rugbrød.
Frokosten var hver dag lækkert frokostbord, hvor der blev serveret forskellige lækkerier blandt andet æg & Christiansø sild, hjemmelavet hønsesalat, carpaccio, røget skinke, fiskefilet m/hjemmerørt remoulade, oste, sprøde salater og lækkert brød.
Fik dog kun taget billeder af aftensmaden torsdag, som var en 3 retters menu bestående af saltet laks m/rygeostcreme, brøndkarse og danske radiser:
18. august 2011 |
Kalveculotte m/danske majs & syrlig kål og den bedste indkogte kalve fond, jeg har smagt ever! Der blev også serveret nye danske asparges kartofler til:
18. august 2011 |
Da vi også fik serveret en super lækker vinmenu til, bestående af en fantastisk Chardonnay til laksen, fransk beaujolais til hovedretten og den lækreste italienske perlende dessertvin - ja så glemte jeg at fotografere desserten. Det var noget koldskåls fromage, is og friske bær så vidt jeg husker - i stedet får I et billede af den søde tjener ;)
18. august 2011 |
Måske var det ikke kun de lækre vine, der fik mig til at glemme at tage billeder - men dét, at vi også var ude på terrassen og nyde den smukke solnedgang, som var helt fantastisk:
18. august 2011 |
18. august 2011 |
Og selve teambuildingen? To rigtig gode & lærerige dage! Vi kørte derfra super trætte efter alt for lidt søvn, men med en masse god energi og brugbare værktøjer, der nu skal implementeres i hverdagen :)
Åh ja, Helenekilde har virkelig en af de smukkeste udsigter over vand i Nordsjælland. Det lyder som et dejligt ophold.
SvarSletSS
Smuk smuk sunset..love
SvarSlet@ SushiStegen:
SvarSletJa, der er super skønt deroppe - og deres terrasse helt fantastisk! Sidste år var vi på Gilleleje Badehotel, og der var også en helt fantastisk udsigt. Der var vi så samtidig rigtig heldige med vejret, så det husker jeg næsten som endnu smukkere havudsigt :)
@ Møffe:
Ja, er det ikke fint?