lørdag den 13. august 2011

Finally weekend....

Nøj hvor har jeg bare set frem til denne weekend!
Haft den mest hektiske uge, da vi har skiftet IT leverandør. 
Foruden at alle maskiner er blevet udskiftet til nye hurtigere maskiner med opdateret software, så er alt også flyttet til nye servere hos det nye firma, lagt nye fiber forbindelser osv. osv.


Da jeg er ansvarlig for bla. IT delen hos os, så har det været et kæmpe projekt med masser af forberedelser, koordinering med IT hos vores moderselskab samt de on side teknikere, der stod for det rent praktiske. Det har været hårdt med lange arbejdsdage, men også både spændende og lærerigt - og når så alt klapper og går over al forventning, så er det jo det hele værd. De småting der har været, har skyldtes justeringer på serveren, og det har jeg heldigvis ikke haft noget med at gøre, så denne weekend er fuldstændig tom for aftaler, og der skal bare slappes af big time!

Sluttede ugen af i går med at gå på Prags, og spise deres lækre burger med en god kollega. Burgeren er med cheddar & bacon og serveres sammen med sprøde hjemmelavede pommes. Bøffen var stegt perfekt, så den var lyserød og saftig. Vi bestilte en stor classic hver, og efter knap 12 timer på kontoret, ja så blev jeg dødtræt efter bare et par mundfulde øl, og glemte helt at tage billede af burgeren. Da vi var færdige med at spise, tog jeg direkte hjem, gik på hoved i seng og ville se lidt fjernsyn. Så et afsnit af Criminal Minds, og så faldt jeg i søvn.

Vågnede tidligt i morges, og var i Føtex at handle. Mit køleskab var gabende tomt foruden oliven og vandmelon, så jeg fik handlet godt ind. 

De havde en masse lækker frugt, så jeg købte honning- & galia melon, hindbær, danske blåbær, jordbær og en masse lækre grøntsager, krydderurter og salater. Nogen gange glemmer jeg, at jeg bor på 4. sal, når jeg står og fylder i kurven i supermarkedet....


Rosmarin & timian:
13. august
 Basilikum:
13. august 2011
 Rød syre:
13. august 2011

Der er bare ikke noget bedre måde at starte dagen på end med frisk frugt :) Og dejligt at kunne sidde længe over morgenmaden og læse.

13. august 2011


Frokosten blev en rugbrødsmad og en enkelt fransk salat af baby leaves & tynde skiver rødløg i en vinagrette af dijonsennep, balsamico, ekstra jomfru olivenolie, kapers & pyramide salt.

13. august 2011

13. august 2011


Tror jeg vil tage laptoppen med ind i sofaen sammen med en god kop Nespresso, og så få læst alle de indlæg, jeg er gået glip af i ugens løb på mine yndlings blogge - ren hygge :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte