lørdag den 17. september 2011

Cosy Friday...


I går aftes havde jeg besøg af min veninde, som er så heldig at have en rigtig dejlig have fyldt med blomster, krydderurter, frugt osv.

Da hun ved, jeg deler hendes passion for haven, havde hun været så sød at tage et par af de sidste roser med til mig :)

Denne lille buket står nu og dufter ude i gangen:

17. september 2011

Og denne pynter ude på bordet ved siden af vasken på toilettet:

17. september 2011

Denne roses smukke blomsterhovede var for tungt til stilken, så nu ligger den i denne lille skål og pynter i vindueskarmen:

17. september 2011

Hortensiaen pynter nu på det gamle sybord:

17. september 2011

Hun havde også en lille fyldt med "guld", nemlig denne dejlige buket af friske krydderurter med. Her er purløg, rosmarin, oregano, persille, timian & mynte:

17. september 2011
Persillen stammer sjovt nok fra min Søsters have i det Sønderjyske, som nu gror fint i Ditte's have :)

Brugte nogen af krydderurterne i denne lækre salat til frokost:

17. september 2011

Salaten bestod af; bredbladet persille, frisk basilikum, purløg, timian, rød syre, kalamata oliven, mini mozzarella kugler, tomater, lidt avokado og røget skinke:
Jeg varmede 1 tsk. olie og en lille klat smør og kom oregano og timian i og dernæst 1 skive rugbrøds sandwich i kvarter. Da brødet var stegt på begge sider dryssede jeg med lidt pyramide salt & min hvidløgspeber:

17. september 2011

Jeg hentede inspiration til salaten i denne lille kogebog, som jeg købte forleden i Føtex:

17. september 2011

fredag den 16. september 2011

Surprise.....


Åh hvor er det bare dejligt at blive forkælet!
Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, lå der en stor kuvert i postkassen sammen med en masse regninger...

Da jeg åbnede kuverten, opdagede jeg det var en dejlig dejlig overraskelse fra min søde veninde, som jo ved jeg elsker alt der Italiensk - nemlig denne lækre kogebog af Antonio Carluccio:

16. september 2011

Fyldt med de skønneste billeder - her er det de lækreste små baby artiskokker, som jeg elsker!
16. september 2011

Julesalat m/trøffelolie og friskhøvlet trøffel:
16. september 2011

Lækre tomater:
16. september 2011

Risotto m/svampe:
16. september 2011

Skaldyrs risotto:
16. september 2011

Uhmm, glæder mig til at nærlæse bogen, og afprøve nogle af opskrifterne :)


torsdag den 15. september 2011

Love at first sight....


Jeg elsker dyr!
Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have kat igen, og at jeg ville vide, hvornår den helt rigtige var der når jeg så den. Jeg har hele tiden løbende kigget på killinger og katte, men indtil videre har ingen været den rigtige - det kræver jo trods alt sin kat at kunne erstatte afdøde Fede Dorit... haha

Men nu er hun endelig fundet!
Sooo cute...
Foto fra opdrætter

Og med masser af personlighed...
Her leger hun King Kong over for hendes bror, som er en del mindre end hende.
Foto fra opdrætter

Og her er hun totalt linselus, og ignorerer sin bror totalt, selv om han er efter hendes hale :)
Foto fra opdrætter

Det var svært at fotografere hende, for hun var i konstant bevægelse, da jeg var ude og se hende. Her leger hun med vasketøjet.
13. september 2011

 Her er et af de bedre billeder. Tog rigtig mange billeder, men der var kun nogle stykker der blev rigtig gode og skarpe.
13. september 2011

Selv om man er fyldt med energi, så bliver en lille killing jo træt på et tidspunkt. Her gaber hun fuldstændig vildt og inderligt.
13. september 2011

Glæder mig bare så meget til hun er gammel nok til at komme herhjem. Skal hente hende i uge 41, can't wait :)

Jeg har endnu ikke fundet det helt rigtige navn til hende.
Indtil videre er der kommet følgende forslag:
Gizmo Xanthippe den 2. efter min aller første kat (men det er lidt langt), Zimba (det lyder sødt), Mille (måske lidt for ordinært) og King Kong (det er trods alt de færreste hun katte der kan bære det navn, men hun har bestemt den rette personlighed samt står en del på bagbenene som på billed 2).

Gode forslag modtages gerne!


mandag den 12. september 2011

Suppe dag....


Så blev det mandag igen :)

Forleden læste jeg om en studerende, der havde lavet madplan for ugen, og handlet for under 300,- kr. og på trods af stramt budget gik op i god mad lavet fra bunden, og gode råvarer. 
At få mest muligt ud af sine penge er jo ikke dårligt, og netop ved at planlægge kan der spares og også mindske spild af mad, som jeg er stor tilhænger af.

Så nu er mandag blevet suppe dag...
Det blev til denne lækre asparges suppe med grønne og hvide asparges og kødboller:
12. september 2011

søndag den 11. september 2011

Blueberry choco dream....

Fik inspiration til denne lækre kage efter at have læst Miss Muffin's indlæg her. Synes den så helt forrygende ud, så den gik jeg i krig med, da jeg vidste min gæst har en sød tand :)

11. september 2011

Var naturligvis nede med et par stykker til Else Pelse.
Hun havde også været i gang, så hun gav mig en skål med op med hjemmelavet gammeldags æblekage. Tror dog jeg gemmer den til i morgen, ellers går jeg da i sukker chok :)

11. september 2011

Jeg vil helt sikkert bage denne kage igen, da de lækre blåbær gør, at kagen ikke bliver for sød. Den har den lækre klæge konsistens uden at blive for tung.

11. september 2011

Den smager fantastisk med en god kop kaffe:

11. september 2011


Jeg ændrede lidt i opskriften, så her kommer min version af denne lækre blåbær choko kage:

200 g. blødt smør
4 dl. sukker
1 dl. brun farin
4 æg
3 dl. hvedemel
8 spsk. ren kakao
200 g. blåbær
50 g. groft hakket mørk chokolade

Smør og sukker piskes - jeg brugte foodprocessoren.
Æg tilsættes 1 ad gangen, og der piskes godt.
Mel og kakao blandes og piskes med lidt ad gangen.
Blåbær og chokolade vendes forsigtigt i.

Dejen hældes i en smurt springform. Min er 25 cm. i diameter, og fik 45 min. ved 170 grader. Køles af i springformen inden den tages ud. Serveres pyntet med flødeskum eller en god hjemmelavet vanille is.



Another trip to food heaven....


Med hovedet fyldt med masser af inspiration fra en masse spændende blogge from all over the world har jeg besluttet, at jeg vil gøre en seriøs indsats for at bruge mine kogebøger oftere. Er træt af at køre i de samme retter, og trænger til at forny mig :)

Glemte at spise morgenmad i dag, så besluttede at afprøve en ny pastaret til frokost. Opskriften "Tagliatelle med laks i citronsauce" er fra kogebogen "En verden af pasta" - og den smager fuldstændig fantastisk!

Jeg var sulten, så jeg havde ikke tid til at lave min egen pasta. Da jeg ikke havde tagliatelle hjemme, blev den erstattet med Barillas penne rigate. Jeg ændrede også lidt i saucen, for ligesom at sætte mit eget præg på retten. 

Du kan se det færdige resultat her: 
11 .september 2011

Penne m/laks i citronsauce a la Gitte:

2 ferske laksefiletter i skiver, ca. ½ cm. tykke
Strimler af skrællen af 1 stk. øko citron - jeg brugte et julienne jern
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie

Citronsauce:
1 lille løg
1 tsk. ekstra jomfru olivenolie
1 dl. piskefløde
Lidt pastavand
Salt & citronpeber

1 øko citron
Bredbladet persille & purløg

Pasta - jeg brugte penne rigate

Lakseskiverne marineres i saften fra 1 citron samt, ekstra jomfru olivenolie samt strimler af citronskrællen.

Imens koges pastaen i rigeligt vand.

Det lille løg hakkes fint, og vendes i 1 tsk. ekstra jomfru olivenolie. De skal endelig ikke tage farve, bare lige blive klare. Tilsæt fløden, salt og citronpeber og spæd op med lidt pastavand. Tilsæt den marinerede laks inklusiv marinaden.

Halver den sidste citron, og kom den på en meget varm pande uden fedtstof, så den karamellisere, og den skønneste citronduft breder sig.

Hæld vandet fra pastaen når den er al dente, og tilsæt pastaen i citronsaucen. Vend forsigtigt så laksestykkerne ikke går i stykker.
Drys med finthakket persille & purløg. Pynt med en halv karamelliseret citron, som presses ud over retten lige inden den spises.

Foruden at smage fuldstændig forrygende, så er retten super hurtig og nem at tilberede, ca. 20-30 min. fra du starter til du er klar til at spise!

Hvis du som jeg foretrækker et grønt supplement, så passer ovnbagt broccoli fint hertil. Det startede jeg faktisk med at lave, da de skal have ca. 15-20 min. i ovnen.
Enjoy :) 

lørdag den 10. september 2011

Leisure Saturday....


Søde Else Pelse har været på besøg hos nogle, der har en stor køkkenhave, så hun sms'ede og spurgte, om jeg ville have nogle madæbler. Det ville jeg jo gerne :) Jeg fik også en pose med forskellige tomater fra haven, så lækkert!

10. september 2011
 Så aftensmaden blev en lækker tomatmad:
10. september 2011
 Og ristet rugbrøds sandwich m/creme fraiche, hakket rødløgn og lakse rogn, yummilicious....
10. september 2011

Saturday brunch....


I dag har jeg fået handlet ind til det meste af ugen, og været på posthuset og hente kaffe. Normalt får jeg leveret direkte til arbejdet, så jeg slipper for at stå i kø på posthuset, men denne gang havde de altså sendt til min private adresse....  heldigvis var der kun 1 i køen på posthuset før mig, så det var dejligt :)

Her er forsyningen af kaffe:
10. september 2011

And time for a small Saturday brunch:

Nespresso I love you...
10. september 2011

Blev inspireret af Tante Sød's lækre ostebrød forleden.
Her er et close up af et meget heldigt ostebrød!
Heldigt fordi det er på vej ned i min mave :)
10. september 2011
 Gitte O's cheese bread:
Ristede skiver af sandwich rugbrød fra Levebrøds serien.
Skiver af tomat og mozzarella lægges på.
Drysses med hvidløgspeber og finthakket frisk timian, basilikum & rosmarin.
Bages i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet og fint gylden.

Og så er der ellers dømt lørdags-hygge herhjemme!

Rigtig god weekend :)



fredag den 9. september 2011

Vild med dans - generalprøven...


I dag har jeg været til generalprøven på den første udsendelse af denne sæson af Vild med dans - super fint!

Hvis du hører til dem, der får små knopper af lidt grynede billeder, så skal du ikke læse videre. Hvis du ikke er så sart, så kan du her se lidt billeder af aftenens afsnit :)

Aftenens farver er rød, og deres outfit super flotte.

9. september 2011

9. september 2011

Præsentation af alle danserne:
9. september 2011
Desværre glemte jeg helt at tage billede af Tommy Kenters fine vals, for han var super underholdende og meget morsom.

Her er det Patrick og Claudia efter deres første dans:
9. september 2011
En super veloplagt vært, Christiane Schaumburg-Müller:
9. september 2011
Super smuk i fantastisk rød kjole & make up:
9. september 2011


Al Agami og Tine Dahl:
9. september 2011
Kaya Brühl & Steen Lund:
9. september 2011

De fantastiske Antonelli Orchestra:
9. september 2011
En meget gravid Nellie sidder ned og synger helt fantastisk:
9. september 2011

Eva & Anders efter deres første dans:
9. september 2011
Fie & Mads:
9. september 2011
Danserne gør klar til fælles dans. De hvide kjoler var helt vildt smukke:
9. september 2011
Fælles dansen blev danset til Rasmus Seebach live:
9. september 2011
Hans nye single "I mine øjne":
9. september 2011
Her fik de dommen af dommer stand in's.
Kritikken var mildest talt ringe - der gik vist en del gal undervejs, så er spændt på hvor meget de får øvet til live udsendelsen:
9. september 2011

9. september 2011
The Antonelli Orchestra - var som altid bare super gode!
9. september 2011
9. september 2011
Den fiktive afstemning:
9. september 2011

Den afsluttende fællesdans mens rulleteksterne kører:
9. september 2011

Sjovt at sidde her og redigere billederne mens live udgaven kører i baggrunden :)


Friday - already....


Hvor blev ugen af? Det er allerede fredag og snart weekend :)

Tog en lang dag på arbejde i går. 1 uges ferie og derefter 1 lille uges sygdom sætter sit præg på skrivebordet og inboxen. Så dejligt at få et bedre overblik!

Jeg kom hjem til den smukkeste måne!
Desværre kunne mit kamera ikke zoome, så billedet blev ikke knivskarpt.

8. september 2011

Og med min nye neglelak fra Dior er jeg da bare SÅ klar til at se Generalprøven på Vild med dans i eftermiddag. Har aldrig set Rasmus Seebach live før, glæder mig.

9. september 2011