lørdag den 28. april 2012

Brunchbuffet på Prags...

Hele sidste år tumlede jeg med en idé om, at lave en "klub". En klub hvor der var forskellige arrangementer hver måned, og det skulle være alt lige fra brunch'er, kulturelle arrangementer, biograf & teaterbesøg, håndlæsning, hyggemiddage, skovture, croquistegning ja you name it.

Pointen skulle være, at mødes jævnligt til hyggeligt samvær, uden nogen behøvede gå til af stress og jag med forberedelse osv.

April har været en travl måned, så første arrangement krævede ikke den store planlægning - brunch på Prag. Prag er et super hyggeligt sted, og jeg elsker at have et lokalt sted, hvor både pris og kvalitet hænger sammen.

Vi mødtes til deres hyggelige brunch-buffet til 99,- pr. person. Jeg tog et par hurtige billeder, desværre blev de sidste lidt rystede, da det skulle gå stærkt - der var kø :)

Jeg tyvstartede hjemmefra med en lille kaffe-latte:

28. april 2012


På køl stod små skåle med yoghurt naturel - nogen med müsli og nogen med gylden sirup. En smule malplaceret ved siden af tomatsalaten, men dejligt den står på køl og serveres dejlig kølig og ikke lun.

28. april 2012


Her pastasalat, 3 forskellig slags pålæg, brie, druer & primadonna:

28. april 2012


Sidste fad er med grapefrugt, ananas og appelsin i små bidder:

28. april 2012


Her to forskellig frugtkompot til yoghurten og müsli:

28. april 2012


Der var også hvide- og kryddersild fra Christiansø:

28. april 2012


Her lun tærte med champignon og rød peber. I baggrunden små rundstykker og wienerbrød:

28. april 2012


I varmebeholderne var der sprød bacon & ristede cocktailpølser:

28. april 2012


Til venstre er det scrambled eggs, chili con carne og lun leverpostej m/champignons:

28. april 2012


Chokoladekage m/flormelis:

28. april 2012

Og så blev der også bagt lune vafler, som blev serveret med marmelade, chokolade sovs og flødeskum, så vi nærmest trillede derfra.

Nå ja, der var også flere forskellige slags hjemmebagt brød, og rugbrød med masser af kerner.

Super hyggelig formiddag :)






3 kommentarer:

  1. Det er et super godt initiativ Gitte og var rigtig hyggeligt! Måske juni måneds aktivitet kunne blive at tage til Læderhalsenes 20-års jubilæumskoncert? Knus fra Lulu.

    SvarSlet
  2. Det er da et rigtig godt udvalg - og fin pris! Hvor er det nu, Prags ligger? :-)

    SvarSlet
  3. @Lulu:
    Ja super hyggeligt. Jeg har allerede forskellige aktiviteter i tankerne til de kommende, så nu må vi se.

    @Piskeriset:
    Ja, pris og kvalitet hænger fint sammen. Prags ligger på Amagerbrogade 37. Der er parkering langs kirkegården bag ved, ellers ligger Amagerbro metro. lige 2 min. derfra og det samme med de forskellige busser. Så meget centralt beliggende :) Du kan se deres menukort her: http://www.prags.dk/menu.html

    God søndag :)

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte