På onsdag træder jeg ind i de voksnes rækker...
Påstås der i hvert fald!
40 år skal jo fejres, så familien fra Sønderjylland var inviteret til kaffe og efterfølgende middag i lørdags.
Vi startede med kardemommeboller, lagkage og chokolade.
Desværre glemte jeg at tage billeder af boller og chokolader, men huskede dog af lagkagen:
31. marts 2012 |
Lagkagen bestod af lyse bunde fra bageren.
Første lag var en creme med masser af fed madagascar vanille, og knuste italienske makroner.
Andet lag blev smurt med hjemmelavet jordbærmarmelade, og ovenpå blev der lagt skiver af friske jordbær.
Tredje lag fik et tyndt lag vanillecreme, og blev toppet med chokolademousse lavet på mørk chokolade. Siderne blev beklædt med flødeskum, og pyntet med halve jordbær.
Selv om der ikke er billeder af kardemommebollerne, får du opskriften her:
Kardemomme-boller ca. 20 stk.
50 g. gær
3 store tsk. stødt kardemomme
2,5 dl. kærnemælk
2,5 dl. skummetmælk
1½ dl. økologisk gylden rørsukker
½ tsk. salt
125 g. smør eller margarine
Fedtstoffet smeltes, tilsæt lidt af mælken så det ikke er for varmt, og smuldr gæren i.
Resten af ingredienserne tilsættes, og køres godt igennem. Jeg brugte food processoren.
Dejen hæves ½ times tid før de formes til boller. Pensles med kærnemælk, og efterhæver en ½ times tid, før de bages i en 225 g. varm ovn i ca. 10 min.
Nåede lige at tage et billede af bordet:
31. marts 2012 |
Middagen startede med én af mine absolut favoritter indenfor foretter, nemlig stenbiderrogn.
Jeg havde rørt den lækre stenbiderrogn med masser af dild og finthakket rødløg. Rognen blev serveret med en citronbåd, den lækre jersey creme fraiche 38% og ristet fuldkornsbrød:
31. marts 2012 |
Hovedretten var en udbenet lammekølle stukket med hvidløg & rosmarin, penslet med dijonsennep og drysset med lidt salt & timian.
Lammet blev serveret med halve bagte kartofler, der er drysset med sesamfrø & solsikkekerner (der var vendt i en lille smule olie og citronsaft, salt & peber), små krydret oksefrikadeller, tomatsalat med feta & oliven, tzatiki & lammesky.
31. marts 2012 |
Jeg var rigtig meget i tvivl om desserten, fordi jeg synes, at desserten nogen gange er alt for tung, og ender med at "ødelægge" den lækre middag, fordi man næsten bliver dårlig.
Derfor havde jeg vanillesyltede pærer klar med Heiberg's vanilleis, men alle var mætte.
Jeg fik de smukkeste blomster. Hvide roser med hoved på størrelse med en knyttet næve og skøn rosenduft:
En flot buket cala'er, som Tigerdyret er ualmindelig interesseret i:
Der var også lækker rødvin, og penge som jeg tror, jeg køber noget Mega Mussel for :) Gaven fra min søster og co. får jeg på onsdag, på selve dagen - jeg er nemlig så heldig, at de næste par dage skal bruges til ren søsterhygge, bare hende og jeg, så dejligt :)
Så mon det bliver så hårdt at runde det skarpe hjørne, når nu jeg er i godt selskab? Det tror jeg ikke ;)
31. marts 2012 |
31. marts 2012 |
En flot buket cala'er, som Tigerdyret er ualmindelig interesseret i:
31. marts 2012 |
31. marts 2012 |
Der var også lækker rødvin, og penge som jeg tror, jeg køber noget Mega Mussel for :) Gaven fra min søster og co. får jeg på onsdag, på selve dagen - jeg er nemlig så heldig, at de næste par dage skal bruges til ren søsterhygge, bare hende og jeg, så dejligt :)
Så mon det bliver så hårdt at runde det skarpe hjørne, når nu jeg er i godt selskab? Det tror jeg ikke ;)
Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber du havde en skøn dag. Fødselsdagsmidddagen lød vidunderlig og jeg må vist ud og lede efter lidt stenbiderrogn til min egen mave
SvarSlet@SushiStegen:
SvarSletTak skal du have :)
Havde en skøn dag, og blev fejret over 3 dage - så kan vist ikke klage over, jeg ikke blev forkælet...
Stenbiderrogn er det bedste! Får det altid på min fødselsdag, da det lige passer med, det er sæson.