Efter nogle dage uden appetit, må der tages revanche!
Små fluffy pandekager med æble/pærekompot, ristet hakket pecans og en god kaffe latte:
22. april 2012 |
Opskriften er den sædvanlige - jeg bager dem på min blinispande men det er jo en smagssag :)
Små fluffy pandekager ca. 10 stk.
1 æg - delt
1 dl. mælk eller kærnemælk
45 g. mel
1/4 tsk. natron
1/2 tsk. bagepulver
Lidt vanillekorn
Del ægget.
Pisk æggeblommen med mælk og vanillekorn.
Bland natron og bagepulver i melet, og pisk det i mælkeblandingen.
Pisk æggehviden stiv, og fold den forsigtigt i dejen.
Blandingen bliver bedst hvis den for lov at stå og trække i minimum 30 minutter
Jeg havde nogle æbler, som var bleve lidt rynkede men ellers ikke fejlede noget samt nogle pærer liggende i frugtskålen. Vidste jeg ikke ville få brugt pærerne, så jeg valgte at lave en kombineret æble & pære kompot, ingen grund til at lade frugten gå til spilde!
Helt enkelt men det smager fantastisk!
Æbler og pærer skrælles og kernehusene fjernes. Skæres i små stykker og dampes møre sammen med lidt citronsaft og vanillekorn.
Nogle gange foretrækker jeg en grovere mos, men i dag var stavblenderen alligevel fremme, da jeg havde pisket æggehvide til pandekagerne, så frugten fik en hurtig omgang.
Så nem og lækker morgenmad, og så er den væsentligt sundere end almindelige pandekager.
Guf hvor lækkert - og så bliver det vel også bare lige en kende mere lækkert af, at spise det på Megamussel :) Godt appetitten er vendt tilbage!
SvarSletJa, alt smager bare lidt bedre, når det bliver serveret i Mega Mussel ;)
SvarSlet