fredag den 19. april 2013

En slags SuperWoman...



Nu hvor foråret endeligt er kommet, har jeg haft travlt i haven. Faktisk så travlt, at jeg lige nu vil betragte mig selv som Superwoman med lettere hofteskred og delvist lammede arme...

Den lille have har været forsømt i mange år, og da jeg flyttede ind sidste sensommer var det lidt begrænset, hvad jeg fik lavet i haven. Dels på grund af vejret, men også fordi jeg lige skulle finde ud af, hvordan jeg egentligt gerne vil have den skal se ud.

I denne uge har jeg lavet følgende i haven:
  • Gravet 4 store rødder op af jorden, virkelig skodarbejde.
  • Klippet en klam tax ned, og gravet den dumme rod op - den drillede helt vildt, så det tog en krig.
  • Fjernet/hevet/flået al græs af plænen, hvilket var et større arbejde fordi græs og mos var filtret sammen med et imponerende rodnet fra det store fredede træ og en masse efeuranker.
  • Gravet løg op
  • Flyttet planter


Alt skulle nemlig være klar til jeg fik nyt muld leveret.
Glem alt om plantesække, for i Jylland får vi muld sådan her ;)

(Klik på collagen for større billede)
19. april 2013

4,5 m3 nyt lækkert muld, som skal fordeles over hele haven, inden højbedene skal op, der skal lægges gangstier, plantes osv.

Da det var læsset af, gik jeg i gang, så hele haven har allerede fået det første lag... Det svarer til ca. 2,5 m3 - så spørg lige om mine arme, var ved at falde af i går aftes, og om min lænd og hofte var ømme, hver gang jeg bøjede mig ned...

Men det er det hele værd, for min lille have bliver så fin så fin (håber jeg). Og når jeg går derude, og ser mariehøns og bier og brumbasser flyver rundt, så bliver jeg bare SÅ glad.

(Klik på collagen for større billede)
19. april 2013

(Klik på collagen for større billede)
19. april 2013

(Klik på collagen for større billede)
19. april 2013



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte