mandag den 9. april 2012

Bday party...

Skærtorsdag stod den på fødselsdagsmiddag for vennerne.
Så efter at have fulgt Møffe til toget hjem mod det Sønderjyske, var jeg i køkkenet resten af dagen.

Jeg havde vundet denne lækre 3 liters flaske champagne på arbejde, og det var jo oplagt at åbne den til lejligheden.

5. april 2012

Champagnen blev serveret sammen med små appetizers; butterdejssnegle med grillet peberfrugt tapenade og baconsvøbt dadler.

Aftenens menu bestod af tatar af røget laks med ørredrogn, dild & finthakket rødløg serveret med lidt creme fraiche og maltboller.
Hovedretten var en gentagelse fra weekenden, nemlig skønne møre lammekøller serveret med tzatiki, ovnbagte halve kartofler m/kerner & timian, rødbedesalat m/feta og hjertesalat m/artiskok & cherry tomater samt sauce.

5. april 2012

Jeg skal ærligt indrømme, at der var en smule stress på, så jeg fik ikke taget billeder af resten.

Desserten blev en chocolate mudcake som jeg serverede med mine vanillesyltede pærer, Heibergs vanilleis og lidt jordbær.

Det var en super dejlig aften, selv om det er svært at få talt lige så meget med alle gæster, som jeg gerne ville :)

Jeg blev forkælet, og fik en masse skønne gaver. 
Blandt andet denne skønne kage med Mussel malet glassur.
Inden i kagen lå fødselsdagskort + gavekort til Inspiration, hvor kreativt er det lige? :)

5. april 2012

Én af mine veninder er super kreativ, og maler de smukkeste billeder - og tænk, hun havde malet dette her helt specielt til mig!!!  - Med mit motto og det hele, hvor heldig er jeg lige?


5. april 2012

Jeg fik også alle disse skønne gaver, som jeg bare er SÅ glad for!

5. april 2012


Jeg havde ønsket mig tilskud til Mega mussel stel, og købte lidt til for nogle af mine fødselsdagspenge:

5. april 2012

Denne skønne buket kom sammen med en æske chokolade fra Interflora fra nogle af min Søster og Svogers nærmeste venner.
Dejlig overraskelse at komme hjem til efter en lang shoppedag.

5. april 2012


Denne smukke buket var fra min veninde's betænksomme far.
Den står og dufter så dejligt sommeragtigt på reolen i alrummet.

5. april 2012


Man kan vist ikke klage over, at blive fejret over 3 dage :)

Skønt med masser af dejlige minder, da påsken også har budt på en tur på Skadestuen (der nu hedder Akutafdelingen!), og en klap for venstre øje... Heldigvis er øjet i bedring, og det ømmeste er hævelsen på min arm, hvor jeg fik stivkrampesprøjten!

Søde Else's fortid fornægter sig ikke, så hun har været oppe med lagkage, og om lidt kommer hun med aftensmad. Ironisk nok er rollerne omvendt denne dag, hvor jeg burde forkæle hende, da hun har fødselsdag i dag. Men det må hun have til gode!

Anyway - min konklussion må være, at det slet ikke er så hårdt at fylde rundt, når man er omgivet af skøn familie, de bedste venner og bliver forkælet med de bedste gaver & masser af omsorg!

Jeg er sgu en heldig kartoffel :)


2 kommentarer:

  1. ej nogle lækre gaver :) heldige dig ...

    SvarSlet
  2. Ja, jeg er en heldig kartoffel ;) Det er bare sådan nogle fine gaver!!

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte