Elsker brunch i weekenden!
Det er super hyggeligt først at gå og lave små lækkerier, dernæst at sidde længe over det, mens der læses nyheder på nettet og musikken spiller i baggrunden.
10. marts 2012 |
Der var en stor klase bananer i frugt & kassen fra Skagenfood i onsdags, og da jeg jo går ind for Stop spild af mad, ville jeg gerne bruge dem til et eller andet.
Fandt en gammel opskrift fra Bo Bedre, og rettede den lidt til.
10. marts 2012 |
Banana bread:
1 dl. rapsolie
110 g. brun farin
80 g. økologisk gylden rørsukker
3 små æg
3 mellemstore modne bananer
200 g. hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
50 g. grofthakket valnødder
50 g. grofthakket mørk chokolade 80%
Olie, æg & de to slags sukker piskes godt luftigt.
Moset banan tilsættes.
Natron og bagepulver blandes i melet og tilsættes.
Til sidst blandes valnødder og chokolade i.
Dejen hældes i en smurt rugbrødsform, og bages på nederste rille i en 175 graders varm ovn i ca. 45-50 min.
Der stod at det var et sundere alternativ til f.eks. bananmuffins, hmm... ;) og at den med fordel kunne ristes og spises med f.eks. en god marmelade ovenpå. Det ville jeg aldrig selv have fundet på, og egentlig appellere tanken heller ikke rigtig til mig, men måske jeg skulle prøve?
I en skive på 50 g. er der 162 kcal. Så sund er den altså ikke, men den smager super godt, og den er dejlig luftig og let i sammenligning med en bananmuffin, som godt kan virke lidt bastant.
Meget lækkert - og stop spild af mad-agtigt. Hvor er du god, Gitte!
SvarSlet