lørdag den 24. marts 2012

Livsnyder-aften på Cap Horn...


Tirsdag aften mens vi sidder på Brasserie Degas, tikkede der sms'er og mails ind fra min gode veninde. Hun havde vundet en middag inkl. drikkevarer for to personer til Livsnyderaften på Cap Horn, og spurgte om jeg ville med. Dumt spørgsmål, selvfølgelig ville jeg det ;)

I torsdags oprandt dagen så, men desværre var min veninde blevet syg, så jeg fik begge billetter, og mulighed for at inviterer min gode kollega med i Nyhavn til en skøn skøn italiensk aften.

Arrangementet var gennemført - tjenerne på Cap Horn var super servicemindede, og virkede oprigtigt glade og imødekommende. 

22. marts 2012

Aftenen var arrangeret af forfatterparret, Hanne Birgitte & Anders Grøndahl, som du kan læse mere om på deres hjemmeside her.

 
Billedet er lånt fra deres hjemmeside


Vi fik en lækker procecco i glassene, kort efter vi var seated og der kom frisk brød og en lille kande med ekstra jomfru olivenolie.

Først ret var en tallerken med 5 forskellige små antipasti:

22. marts 2012


Primi var: Ravioli ricotta e spinaci al burro/salvia - 
hjemmelavet ravioli med ricotta og spinat serveret i klassisk smør- og salviesauce

22. marts 2012 


Secondo var: Vitello arrosto al Barolo - langtidsstegt kalvefilet med grillet squash og små kartofler vendt i krydderurter
 
22. marts 2012 


Efter hovedretten blev der serveret en ostetallerken med et stykke pecorino, tallegio og gorgonzola med ristede hasselnødder i akaciehonning. Desværre glemte jeg at tage billede af denne ret...

Dolce var: Profiterolles con crema di limone - små vandbakkelser med citroncreme:

22. marts 2012 

Super hyggelig aften, opmærksomme værter der gik rundt og hyggesludrede med alle gæster og top serviceminded personale fik aftenen til at gå op i en højre enhed. 

Cap Horn er et super hyggeligt sted. Vi sad i VIP rummet øverst, med de gamle plankegulve, og udsigt ud til en lille gård og bindingsværket på nabo bygningerne.

Jeg vidste ikke, at Cap Horn var økologisk - og det er helt sikkert et sted, jeg gerne vil besøge igen. De har et lille men udsøgt menukort, og jeg foretrækker færre retter og friskere råvarer :)

Så en super dejlig oplevelse - endnu engang tusind tak Gitte :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte