tirsdag den 6. december 2011

Julehyggetur....


I morges ringede vækkeuret kl. 5.30. Elektrikeren skulle lave en opdatering på en eltavle på kontoret, og al strøm ville være væk i en times tid, så vi skulle starte allerede klokken 7.00. 
Da jeg cyklede afsted i mørket, mødte jeg en nydelig mand der var ude at lufte hunden - med en guldøl i hånden. Tænkte der er mange måder at vågne på....

Mit skrivebord kl. 7.00 i morges:
6. december 2011

Ved frokosttid mødtes jeg til den årlige julehyggetur med en veninde. Vi gik på café Europa, og valgte begge deres Europatallerken. Som altid var maden dyr men super super lækker, og betjeningen mega dårlig. Heldigvis er maden stadig så god, at jeg godt kan tolerere den dårlige betjening - i hvert fald lidt endnu.... ;)

Her er de skønne lækkerier:
6. december 2011

Europatallerken
Friskpillede rejser & dildmayo, krabbesalat på  avocado, lun gedeost i parmaskinke, confik af andelår & rådkålssalat, høost, foie gras terrine m/syltet pære, carpaccio af oksefilet m/parmesan, salat, brød & smør.



6. december 2011

Deres brød er super lækkert! Især rugbrødet - min plan var at tage et pic, når jeg havde skåret det over så I kunne se, hvor lækkert det er - men det glemte jeg i min grådighed...
6. december 2011

Amagertorv sidst på eftermiddagen:
6. december 2011

6. december 2011

Vi var i Royal Copenhagen og se julebordene, osede i Illums bolighus, & Illum og Magasin. Vi nåede også en kaffepause på Baresso, hvor jeg smagte deres Bianco Rosso Latte og en klejne grande.
6. december 2011

Kaffen smagte rigtig godt. Så glæder mig over, jeg har købt de 3 limited editions til min Nespresso maskine; cherry, vanilla & chocolate.

Det er jo næsten fysisk umuligt at gå forbi Blomster Bjarne uden at købe nogle af hans fine blomster. Købte et bundt hortensia, hvor jeg klippede hovedet af fire af dem, sprayede med lidt lak og dryssede lidt sølvglimmer på. De står nu og pynter i et rektangulært fad, og den sidste står i en sølvvase og pynter i stuen.
6. december 2011

Ville ønske jeg havde en have, hvor jeg kunne have en masse flotte hortensia i forskellige nuancer. Tænk at have lige så mange af dem, so Claus Dalby har i dette link, hvor ville det være fantastisk :)

Godt man har lov til at drømme, ik? :)

Hvad med jer? Har I hyggelige juletraditioner ligesom min julehyggedag her?


2 kommentarer:

  1. sikken en dejlig dag. Jeg elsker Europas mad, men betjeningen er i bedste fald ringe... øv.
    Min juletradition er at lave juledekorationer fredagen inden 1. advent sammen med min mor og søster og spise æbleskiver og drikke glögg.

    SvarSlet
  2. Det lyder da bare som en super hyggelig tradition :) Måske jeg skulle finde opskriften på æbleskiver frem til weekenden. Har kun prøvet at lave dem én gang, og der blev de tørre, fordi jeg prøvede at lave en "sundere" udgave....

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte