fredag den 31. august 2012

Daddy Cool...


I går var jeg på besøg hos min far og hans kæreste.
De bor i Haderslev, og har en lille have fyldt med flotte blomster. Da sommeren jo er på hæld, er det om at nyde dem, og det gjorde vi så :)

Dahlia bliver man aldrig træt af, og da slet ikke i denne flotte mørke bordeaux farve:

(Klik på collagen for større billede)

30.08.12


Ærteblomst i flerårig staude, skal jeg bare have næste år!
Jeg elsker ærterblomster, og kan snildt se dem vokse op af krukker og hegn i min lille have :)

Et mere sjældent syn er solsikken, der har 7 blomsterhoveder på kun én stilk.


(Klik på collagen for større billede)

30.08.12


Stauden til venstre fik jeg et stykke med hjem af, og lige om lidt skal jeg i haven og plante den ud. Fik også med hjem til en lille buket, og de står fint og pynter i stuen.

(Klik på collagen for større billede)

30.08.12


I en stor krukke stod denne "Flittig Hans" og storblomstrede, så jeg syntes den fortjente at komme med.

(Klik på collagen for større billede)

30.08.12


Og tjek lige deres tomatplante... Hvor snyd er det lige?
Sådan en flot sag, håber jeg også at have i haven næste sommer. Der håber jeg, min lille køkkenhave kommer til at bugne med lækre sprøde grøntsager....

(Klik på collagen for større billede)

30.08.12

God dag til alle, nu skal jeg i haven :)

torsdag den 30. august 2012

Butterflies...


Jeg er ikke meget for at erkende det, men sommeren er ved, at være forbi... Jeg ved godt, at efteråret også har sin egen charme med hygge og stearinlys, men alligevel - jeg elsker bare sommer.

Heldigvis har jeg disse fine minder, som dog ikke er taget i min egen lille gårdhave men hos min Søs:

(Klik på collagen for større billede)
Aug. 2012

(Klik på collagen for større billede)
Aug. 2012

Der er bare ikke noget mere sommerligt end smukke sommerfugle, der flyver fra blomst til blomst :)

Dejlig dag til jer alle!

onsdag den 29. august 2012

Klithjem Badehotel...

Jeg er så heldig, at have en dejlig hjælpsom familie.
Jeg nyder, at have hus og have, men der er mange ting i haven, som jeg ikke lige helt ved, hvordan jeg skal gribe an endnu, og så er det dejligt med kompetent hjælp ved hånden - eller at kunne låne de redskaber, der skal bruges. 

Derfor havde jeg inviteret dem med på weekend på Klithjem Badehotel til lidt forkælelse. Badehotellet ligger i den skønneste natur i Vejers, og stedet kan klart anbefales!

Jeg havde lejet de to suiter til os. Suite 1 har stor privat tagterrasse, hvor vi lå og nød solen. Suite 2 har en dejlig lys stue, lille tekøkken, brændeovn, stort soveværelse og badeværelse med stort spa.

Der var så super hyggeligt, og vi nød det i fulde drag, som I kan se her på billederne:

Klithjem Badehotel & den store tagterrasse:

(Klik på collagen for større billede)
24.08.12



Fællesrum på Badehotellet:

(Klik på collagen for større billede)
24.08.12


Suite 2:

(Klik på collagen for større billede)
24.08.12


Jeg glemte desværre, at tage pics af maden, men to af gangene huskede jeg det dog. Her torsk bagt i pancetta på bund af grøntsager, nye kartofler og senneps sauce. På billedet til højre er det et stjerneskud, som de serverer det i Vejers. Super friskt & lækkert.

(Klik på collagen for større billede)
24.08.12


Jeg elsker Vesterhavet, synes det er så super fascinerende. Vejret var dejligt, så vi soppede og nød at blive blæst igennem. Overalt lå der flotte tomme kniv-muslinge skaller:

(Klik på collagen for større billede)
24.08.12



Der var bare så flot, og vandet var rent og klart:

(Klik på collagen for større billede)
25.08.12


De flotte hybenbuske pyntede langs stranden og klitterne:

(Klik på collagen for større billede)
25.08.12


Lyngen i Vejers og Blåvand har en helt speciel farve i forhold til den lyng, man kan købe på planteskolerne. Desværre gengiver billederne her ikke helt den smukke autentiske nuance, men håber I alligevel kan få en idé om, hvad jeg mener:

(Klik på collagen for større billede)
25.08.12



Det var mit første besøg i Vejers, men bestemt ikke det sidste. Her er lidt pics af den smukke natur, vi var omgivet af. Så kan man næsten ikke andet end få ro i sjælen, og bare nyde og slappe af:

(Klik på collagen for større billede)
25.08.12

lørdag den 18. august 2012

En kærlig hilsen fra Sønderjylland...


Jeg er i live! 
Og bare så super glad for mit nye liv, med gårdhave, mit lille hus, terrassen og haven :)

Men jeg må ærligt indrømme, at det tager lidt tid sådan at flytte 20 år i København tilbage til det Sønderjyske - altså sådan lige få det hele rigtigt på plads, fundet og købt de rette møbler, hårde hvidevarer, designe køkkenet osv. osv. når man samtidig fortaber sig i et større gårdhave projekt, indkøb af krukker og blomster en masse...

Samtidig har vi åbnet en lille midlertidig filial af min arbejdsplads her i min gårdhave, den ser sådan her ud: 

(Foto taget forleden morgen)
August 2012

Her sidder jeg og spiser morgenmad og arbejder lidt ind imellem alle mine andre gøremål, og så pendler jeg frem og tilbage til kontoret i København af og til. Så som min søster siger "du har det bedste fra begge verdener", og det må jeg give hende ret i.

Jeg tager stadig billeder til den store guldmedalje, og der kommer også snart indlæg jævnligt herpå igen :)

Men nu kalder morgenmaden, som skal indtages i gårdhaven blandt roserne og alle de andre blomster:

(Vandmelon, Nespresso, risted kartoffel/spelt brød, hjemmebagt croissant, blødkogt æg, røget skinke og smøreost)

August 2012


Én af mine yndlingsroser, som er så fin og dufter skønt.
Desværre er den meget sart over for regn, så flere af blomsterne nåede aldrig rigtig at blomstre, da hovederne "opslugte" regnen og rådnede.

August 2012

Dejlig lørdag til jer alle :)